Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

29 Slrbeib befjøffue fanb. Ubi lige SJJaeber Ijaffuer 3 od) ueb Sønberne ber i Segnet att laebe Ijugge 100 $auffne SSøgeueb od) bet til o§ elfdjl. ^enbridj 9JIøllers eller en anben goeb Æuelbrenber att labe tjenføre od) til $uel forbrenbe, Ieffuerenbi§ fiben [amme Æuel igien til bemelte Gaåpar § er pad)". Desuden fik Rentemestrene Paalæg om, „att 3 effterljaanben affbetaeler, fjuté fornøben 2IrbeibegfoI<f, uere fig SJluremeftere, Snebicfere, Smebe, Æaeberfmebe, ^ottemaegere, ^latenflagere eller anbre, fom famme SIrbeib forferbige, effterfom bemelte 6 a§par $er- pad) rrteb bennem berøm accørberenbeS uorber". Hvad det var for Arbejder, hvortil der blev gjort saa store Forberedelser, faar man ikke at vide; men der er Grund til at formode, at de stod i Forbindelse med Frederik cl. 3.’s noksom bekendte Forkærligked for Alkymi, som han havde dyrket fra sin tidlige Ungdom, da han som verdslig Erkebiskop af Bremen, uden Udsigt til at blive Konge, havde lagt sig efter flere forskellige Videnskaber. Under „Brevkammeret“ i „Kongens Rund- del“ paa det gamle Slot havde Kaspar Her- bach faaet indrettet et særligt Laboratorium, bestaaende af et større og et mindre Rum, som ved en Vindeltrappe stod i Forbindelse med „Drejerkammeret“, der tillige var Kong- ens Soveværelse, og man ved, at dette Labo- ratorium var forsynet med Ovne og Apparater til metallurgiske Undersøgelser.