Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

4 hovedet ikke længere behøver at tage Hensyn til vort Lands Kon- kurrence. Vi har derfor ønsket at faa nøje undersøgt, om det ikke var muligt, at denne Industri kunde bevares indenfor Landets egne Grænser, og vi har endvidere ment, at Tidspunktet i Øjeblikket var heldigt til en saadan Undersøgelse, fordi det er besluttet åt bygge nye Statsbaneværksteder her i København. Det vilde da være rimeligt, at Spørgsmaalet blev taget op til Undersøgelse, om man ikke skulde bygge disse Værksteder saaledes, at man kunde paatage sig de nødvendige Nybygninger. Endelig har vi ment, at Tidspunktet var heldigt, fordi der sikkert forestaar en stærk Udvidelse af Jernbanenettet, der vil kræve en tilsvarende stærk Udvidelse af det rullende Materie]. Jeg ved godt, at der er megen Modstand imod denne Sag, særlig fra Statsbaneledelsens Side, at man ikke vil ind paa at bygge vore Lokomotiver i vort eget Land, og dog er det ikke nogen vanskelig industriel Opgave at bygge Lokomotiver. Vi sei f. Eks., at den danske Industri udmærket godt kan bygge Skibs- maskiner, der er langt større og mere komplicerede og langt kost- barere end Lokomotiver, og det har vist sig, at de danske Fa- brikker her udmærket godt kan paatage sig Konkurrencen med Udlandet. Det Arbejde, som er leveret fra danske Fabrikker, be- tegnes fra alle Sider som udmærket godt Arbejde. Jeg skal saa- ledes gøre opmærksom paa, at de to Lokomotiver: Nr. 236 og 237, som endnu den Dag i Dag løber paa de danske Statsbaner, er byggede i 1872 hos Burmeister & Wain, og erklæres for at være de bedste Maskiner, de danske Statsbaner nogen Sinde har ejet. Det er ogsaa et Vidnesbyrd om deres Godhed, at de kan bruges endnu den Dag i Dag efter saa mange Aars Slid. Jeg har talt med Folk, som har med Udførelsen af Repara- tioner ved vore Værksteder at gøre, og bedt dem blandt andet erklære sig om de Maskiner, som var byggede her i Danmark, f. Eks. sige mig, hvordan Arbejdet var ved de to, som var byg- gede af „Vulkan“. Disse Folk svarede: „De Maskiner kender* vi ikke.“ „Ja, hvorfor kender De ikke dem?“ „Nej, dem kender vi ikke, for vi ser ikke noget til dem paa Værkstederne, de løber og passer deres Tjeneste, hvor de skal, de trænger ikke til Reparation, og som Følge deraf lærer vi dem ikke at kende.“ Derimod kan de meget vel udtale om Maskiner af samme Type, der samtidig er, anskaffede andetsteds, at det er Maskiner, de jævnlig lærer at kende, fordi de jævnlig kommer ind naa, Værkstederne for at under- kastes Reparationer.