Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

— 3 Stødet til en fuldstændigere udarbejdelse af ensartede prøvemethoder gav prof. Bauschinger i aaret 1884, idet han ved en rundskrivelse kaldte bestyrerne af de bestaaende forsøgsanstalter og andre fremragende teknikere sammen til et møde i München i slutningen af september 1885. Her søgte man at fastslaa bestemte prøvemethoder for alle de vigtigere i bygnings- og maskintekniken anvendte materialer og indskrænkede sig til methoderne, men indlod sig ikke paa klassifikation af materialerne. En flerhed af vigtige spørgsmaal blev her behandlede og afgjorte. Flere andre blev over- dragne en kommission til videre bearbejdelse. Den 2den konference holdtes i Dresden 20de og 21 de september 1886, hvor de fleste afkommis- sionens resultater blev godkjendte. Endnu flere spørgsmaal havde imidlertid reist sig, og en ny kommission blev nedsat. Dennes resultater blev saa forelagte den ßdie konference aaret 1890 i Berlin. Atter nedsattes en kommission, hvis arbeider forelagdes den 4de konference i Wien 1892. Fremdeles nye opgaver og ny kommission. Dennes arbeide forelagdes den 5te konference, der afholdtes i september f. a. i Zürich. Deltagere er mødt fra de fleste europæiske lande til disse konferencer, der saaledes har faaet en international karakter, og nye vil sikkert blive afholdt, idet der stadig melder sig nye opgaver, da prøvemethoderne med nødvendighed maa ud- vikle sig med det mere indgaaende kjendskab til materialernes egenskaber, med forbedringerne i deres fremstilling og ved fremkomsten af nye stoffe. De resultater, hvortil man er kommen, agtes selvfølgelig ikke paatvunget nogen, og de har kun karakter af resultater, hvortil flertallet af konferen- cernes deltagere har sluttet sig. Et engang af- gjort spørgsmaal er der saaledes fuld anledning til paany at optage til drøftelse. De materialer, hvis prøvning allerede har været gjenstand for behandling, er foruden jern og staal ogsaa kobber, bronce og andre metaller °g legeringer, træ, skibsbygningsmaterialer, som toug, seildug etc., sten, saavel kunstig som natur- lig, konserveringsmidler for bygningsmaterialer, kalk, gibs, hydrauliske bindemidler som portland- cement, roman-cement, hydraulisk kalk, slagcement osv. osv. Et stort arbeide er saaledes nedlagt her. Samtidig har man i-Frankrig nedsat en omfat- tende og mandstærk kommission i samme eie- rn ed : Commission des methodes d'essai des materiaux de construction. Første bind af dens forhandlinger foreligger og udviser et særdeles grundigt arbeide. Til dette saavel som til de nævnte konferencer er bidrag ydet direkte eller indirekte fra en fler- hed af de prøveanstalter, som nu findes mere eller mindre fuldstændige i de fleste europæiske lande. Af saadanne kan nævnes prøveanstalterne i Berlin, Zürich, München, Paris, St. Petersburg, Helsing- fors, Stockholm, Gøteborg, Kjøbenhavn, London og i de fleste større engelske byer, Edinburg, Glasgow, Malines, Wien, Buda-Pest samt flere i Amerika. Disse prøveanstalter har to ikke meget skarpt adskilte opgaver. Den ene er rent viden- skabelig, den anden kommerciel. Til de viden- skabelige opgaver hører at udfinde undersøgelses- methoder, at undersøge de forskjellige materialers forskjellige fysiske og chemiske egenskaber og at bistaa ved udviklingen af de før nævnte industri- grene. Absolute resultater ventes her. Ved de kommercielle undersøgelser vilde vistnok det bedste være at anvende methoder, der kunde give en ligesaa høi grad af nøjagtighed. Dette er imid- lertid ofte ubekvemt. Hurtigere og greiere metho- der er ofte tilstrækkelige for sammenligning af materialer. Ofte behøver man kun at prøve to eller tre af de vigtigste egenskaber og dømmer ved sammenligning af disse resultater. Ofte er det ogsaa fordelagtigt at gjøre chemiske analyser istedetfor mekaniske prøver, da utvivlsomt i en flerhed af tilfælder legemernes fysiske egenskaber staar i forhold til og kan afledes af den chemiske sammensætning. Forfalskninger f. ex. lader sig lettere opdage ad chemisk vei end mekanisk. Dog maa det ikke glemmes, at det er med de fysiske egenskaber, ingeniøren i almindelighed har at gjøre, og at f. ex. staal af samme raamateriale og med samme chemiske sammensætning allige- vel paa grund af forskjellig mekanisk behandling eller af andre grunde kan være af forskjellig kvalitet af betydning for den praktiske ingeniør. Det gjælder ved materialprøvning ikke at blive ensidig enten i mekanisk eller i chemisk retning. Funktionærerne ved prøveanstalterne er nu i almindelighed for de kommercielle prøvers ved- kommende udelukkede fra at give et skjøn over et materiales brugbarhed i det ene eller det andet øiemed. For at hindre misbrug er det forbudt at afgive saadanne skjøn. Anstalten udfylder kun de trykte schemaer. Der vil man