Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

2 tegn. For smøreoljer er det af særlig betydning, at de med anvendelse af det mindst mulige mate- riale forringer rivningsmodstanden mest muligt. For lysoljer kommer det væsentlig an paa, at et bestemt kvantum kan give høiest mulig lys- effekt. Brændmaterialernes værdi er meget variabel og kan for en stor del beregnes ved en chemisk analyse. Værdien af andre materialer, som tøm- mer, toug, tøier, farver, blæk, konserveringsmidler etc. etc., kan nu, takket være de tildels ypper- lige methoder til deres undersøgelser, hurtig og sikkert prøves. Det offentlige, der jo har stor interesse af en omhyggelig prøvning af specielt bygningsmate- rialer, sees da i de forskjellige lande at have traadt støttende til ved udviklingen af denne del af viden- skaben, der, som det vil fremgaa af det efterføl- gende, dels er mekanisk, dels chemisk. Dette har det offentlige kunnet gjøre ved oprettelsen af offent- lige prøveanstalter, hvor staten faar sit materiel undersøgt, og hvor der samtidig er anledning for kommunerne og for private til mod bestemte honorarer at faa udført de forønskede under- søgelser. Udstyrede som flere af disse prøveanstalter er med fuldstændige analytisk-chemiske laboratorier, har de kunnet give fabrikanter og industridrivende gode vink vedrørende deres drift. Dette gjælder særlig inden jern-, staal-, cement-, kalk-, tegl- og stenindustrien. Disse vink og raad har ofte ført til betydelige fremskridt inden vedkommende indu- strigren. Glimrende exempler herpaa har vi ved jernværkerne og ved staaltilvirkningen. Forholds- vis godt studeret er nu det meget indviklede spørgsmaal, hvilken indflydelse paa jerns og staals mekaniske egenskaber en bestemt ge- halt af kulstof, silicium, svovl, fosfor, mangan, aluminium, nikkel, krom etc. har. Som følge af den herved vundne erfaring kan man derfor nu med stor sikkerhed af givne ertser, brændmaterialer og slagmaterialer ved en passende blanding fremstille et jern af forud bestemte mekaniske egenskaber. Den første, der i større skala paabegyndte saadanne praktisk videnskabelige undersøgelser, var den engelske ingeniør David Kirkaldy. Hans arbeide «Results of an experimental inquiry into the comparative tensile strength and other proper- ties of various kind of wrought-iron and steeb (London 1862) indeholder resultaterne af en række af- slitninger samt bøieprøver af pladejern, saavcl en- gelsk sotn udenlandsk. I Sverige paabegyndtes noget senere en lignende række undersøgelser af forskjel- lige af de ved jernbanerne anvendte materialer at Knut Styffe: «Die Festigkeitseigenschaften von Eisen und Stahl» (Weimar 1870). Fra midten af 60-aarene finder man ogsaa lignende undersøgelser igang i Frankrig af firmaet Schneider i Creuzot, i Wien af prof. Yenny, i Frankfurt a/O af Wøhler samt i München af den berømte prof. Bauschinger, grundlæggeren af den moderne systematiske og omfattende mate- rialprøvning. Den almindeligste prøve for jern og staal, afslitningsprøven, har stadig vundet større og større anerkjendelse, og den modstand, der paa enkelte hold har været reist mod den, tør vel for en væsentlig del tilskrives den indvirkning paa resultatet, som forskjellige ydre faktorer øver, nem- lig nøiagtigheden af de anvendte maskiner og maaleinstrumenter, prøvestykkets størrelse og form, fremgangsmaaden og hastigheden ved afslitningen, prøvestykkernes stilling under afslitningen etc. etc. I erkjendelsen af disse faktorers betydning blev det en nødvendighed at søge saavidt muligt at enes om undersøgelsesmcthoder, hvis ensartet- hed i høiere grad end før kunde gjøre resultaterne paalidelige, ikke alene som grundlag for sammen- ligning, men ogsaa til beregning af de forskjellige absolute fysiske konstanter. Erfaring for det heldige heri fik man, efterat foreningen for de tyske cementfabrikanter i slut- ningen af 70-aarcne havde udstedt «Normen für einheitliche Lieferung und Prüfung von Portland- Cement». Ligeledes viste det sig at være af stor nytte, at «Verein deutscher Eisenbahnverwaltung» i 1879 udgav «Entwürfe zu Lieferungsbedingungen von Achsen, Radreifen und Schienen aus Fluss- eisen, resp. Flussstahl». Dog kunde man ikke blive staaende hermed; thi disse første skridt til at tilveiebringe ensartede prøveæethoder udgik fra kredse, der væsentlig havde interesser i enkelte bestemte retninger; man saa det fra fabrikantens eller konsumentens side alene. Selv om disse derfor bestræbte sig for at være saa objektive som muligt, saa kunde det dog efter sagens natur ikke undgaaes, at særinteresser gjorde sig gjældende. Dertil kom, at de nævnte første skridt kun omfattede en indskrænket gruppe af materialer, hvor man ikke tog sigte udeluk- kende paa prøvningstnetliodcrnc, men hvor man ogsaa opstillede betingelser, som vedkommende materialer burde fylde, naar de prøvedes efter de angivne methoder.