Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)
Forfatter: E. Simonson
År: 1896
Forlag: ALB. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 63
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
tegn. For smøreoljer er det af særlig betydning,
at de med anvendelse af det mindst mulige mate-
riale forringer rivningsmodstanden mest muligt.
For lysoljer kommer det væsentlig an paa, at
et bestemt kvantum kan give høiest mulig lys-
effekt.
Brændmaterialernes værdi er meget variabel
og kan for en stor del beregnes ved en chemisk
analyse. Værdien af andre materialer, som tøm-
mer, toug, tøier, farver, blæk, konserveringsmidler
etc. etc., kan nu, takket være de tildels ypper-
lige methoder til deres undersøgelser, hurtig og
sikkert prøves.
Det offentlige, der jo har stor interesse af en
omhyggelig prøvning af specielt bygningsmate-
rialer, sees da i de forskjellige lande at have traadt
støttende til ved udviklingen af denne del af viden-
skaben, der, som det vil fremgaa af det efterføl-
gende, dels er mekanisk, dels chemisk. Dette har
det offentlige kunnet gjøre ved oprettelsen af offent-
lige prøveanstalter, hvor staten faar sit materiel
undersøgt, og hvor der samtidig er anledning for
kommunerne og for private til mod bestemte
honorarer at faa udført de forønskede under-
søgelser.
Udstyrede som flere af disse prøveanstalter er
med fuldstændige analytisk-chemiske laboratorier,
har de kunnet give fabrikanter og industridrivende
gode vink vedrørende deres drift. Dette gjælder
særlig inden jern-, staal-, cement-, kalk-, tegl- og
stenindustrien. Disse vink og raad har ofte ført
til betydelige fremskridt inden vedkommende indu-
strigren. Glimrende exempler herpaa har vi ved
jernværkerne og ved staaltilvirkningen. Forholds-
vis godt studeret er nu det meget indviklede
spørgsmaal, hvilken indflydelse paa jerns og
staals mekaniske egenskaber en bestemt ge-
halt af kulstof, silicium, svovl, fosfor, mangan,
aluminium, nikkel, krom etc. har. Som følge af den
herved vundne erfaring kan man derfor nu med
stor sikkerhed af givne ertser, brændmaterialer og
slagmaterialer ved en passende blanding fremstille
et jern af forud bestemte mekaniske egenskaber.
Den første, der i større skala paabegyndte
saadanne praktisk videnskabelige undersøgelser, var
den engelske ingeniør David Kirkaldy. Hans
arbeide «Results of an experimental inquiry into
the comparative tensile strength and other proper-
ties of various kind of wrought-iron and steeb
(London 1862) indeholder resultaterne af en række af-
slitninger samt bøieprøver af pladejern, saavcl en-
gelsk sotn udenlandsk. I Sverige paabegyndtes noget
senere en lignende række undersøgelser af forskjel-
lige af de ved jernbanerne anvendte materialer at
Knut Styffe: «Die Festigkeitseigenschaften von
Eisen und Stahl» (Weimar 1870).
Fra midten af 60-aarene finder man ogsaa
lignende undersøgelser igang i Frankrig af firmaet
Schneider i Creuzot, i Wien af prof. Yenny, i
Frankfurt a/O af Wøhler samt i München af
den berømte prof. Bauschinger, grundlæggeren
af den moderne systematiske og omfattende mate-
rialprøvning.
Den almindeligste prøve for jern og staal,
afslitningsprøven, har stadig vundet større og
større anerkjendelse, og den modstand, der paa
enkelte hold har været reist mod den, tør vel for
en væsentlig del tilskrives den indvirkning paa
resultatet, som forskjellige ydre faktorer øver, nem-
lig nøiagtigheden af de anvendte maskiner og
maaleinstrumenter, prøvestykkets størrelse og form,
fremgangsmaaden og hastigheden ved afslitningen,
prøvestykkernes stilling under afslitningen etc. etc.
I erkjendelsen af disse faktorers betydning
blev det en nødvendighed at søge saavidt muligt
at enes om undersøgelsesmcthoder, hvis ensartet-
hed i høiere grad end før kunde gjøre resultaterne
paalidelige, ikke alene som grundlag for sammen-
ligning, men ogsaa til beregning af de forskjellige
absolute fysiske konstanter.
Erfaring for det heldige heri fik man, efterat
foreningen for de tyske cementfabrikanter i slut-
ningen af 70-aarcne havde udstedt «Normen für
einheitliche Lieferung und Prüfung von Portland-
Cement». Ligeledes viste det sig at være af stor
nytte, at «Verein deutscher Eisenbahnverwaltung»
i 1879 udgav «Entwürfe zu Lieferungsbedingungen
von Achsen, Radreifen und Schienen aus Fluss-
eisen, resp. Flussstahl».
Dog kunde man ikke blive staaende hermed;
thi disse første skridt til at tilveiebringe ensartede
prøveæethoder udgik fra kredse, der væsentlig
havde interesser i enkelte bestemte retninger; man
saa det fra fabrikantens eller konsumentens side
alene. Selv om disse derfor bestræbte sig for at
være saa objektive som muligt, saa kunde det dog
efter sagens natur ikke undgaaes, at særinteresser
gjorde sig gjældende. Dertil kom, at de nævnte
første skridt kun omfattede en indskrænket gruppe
af materialer, hvor man ikke tog sigte udeluk-
kende paa prøvningstnetliodcrnc, men hvor man
ogsaa opstillede betingelser, som vedkommende
materialer burde fylde, naar de prøvedes efter de
angivne methoder.