Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

INDLEDNING. M aterialprøvninger har været drevne i lange tider, og efterhaanden som industrien har udviklet sig, har behovet for en forudgaaende prøvning af de anvendte materialer steget stærkt. Derved har man dels kunnet sikre sig mod feilagtige bereg- ninger ved bedømmelsen af materialets varighed, dels kunnet opdage mulige tilfældige feil, men særlig har det været af betydning derved, at man derigjennem har kunnet kontrollere og udvikle nye og billigere fremstillingsmaader for dc forskjellige materialier, uden at dog kvaliteten er forringet. Ikke mindst betydning faar en grundig prøve der- ved, at man ad denne vei sikkert kan beregne den mindste kvantitet af materialet, der udfordres for dog at erholde en forønsket sikkerhed. I vore dage med de nuværende kommunikationsmidler vil uberegnelige katastrofer kunne indtræffe, om en mangel ved et vigtigt bygningsled skulde gaa upaaagtet hen paa grund af en mindre udviklet eller omhyggelig forudgaaende prøvning. En let synlig forbindelse er der f. ex. mellem bygværker som j Eiffeltaarnet, Forthbroen eller de vældige, nyere havneanlæg paa den ene side og den moderne materialprøvning paa den anden. Denne betinger i virkeligheden muligheden af at bygge denne slags kolossale bygværker. Den simpleste maade, hvorpaa et bygværks, f. ex. en jernbanebros, sikkerhed kan undersøges, vilde vistnok være at belaste stærkere end den maximumsbelastning, for hvilken bygværket er i — E. Simonsen: Materialprøvning. beregnet. Denne art prøvning har altid og vil formentlig ogsaa til alle tider blive udført i en vis udstrækning. Dog indsees det let, at i en flerhed af tilfælder vil en saadan prøvning være dels umu- lig at udføre, dels meget risikabel, da man for at kunne udfinde et bygværks styrke ad denne vei maatte belaste lige til deformation, hvad man selv- følgelig ikke tør vove. Uheldigt vilde det des- uden være at opføre bygværker paa hazard, saa man løb risiko for, at det skulde ødelægges under prøvningen. Her er det imidlertid, rene theoretiske studier kommer ingeniøren til hjælp. Opgaven er af styrken af de enkelte byg- ningsdele at beregne styrken af det hele bygværk. Den anvendte mekanik har for en meget stor del allerede løst denne opgave. Dette gjælder da væsentlig for jern og staal. For andre materialer, som cement, gjælder det særlig at prøve dens volumbestandighed. Af skade er man her bleven klog. Man har maattet udfinde saadanne methoder til bestemmelse af dens volumbestandighed, at man med tryghed har kun- net forudse mørtelens tilstand efter aars forløb. Grundige arbeicler paagaar imidlertid fremdeles til en stadig fuldkomnere løsning af denne opgave. Ved maskinbygning gjælder det materialernes styrke og varighed. For papir gjælder det mod- standsdygtighed mod indre opløsning foruden styrke og evne til at optage og fastholde skrift-