Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

FØRSTE KAPITEL. MASKINER OG APPARATER TIL MATERIALPRØVNING. § I. Prøvemaskiner i almindelighed. Ved prøvning af metaller spiller maskinen en stor rolle. Hvis maskinen skal anvendes til forskjelligt brug, til stræk, tryk, bøining etc., kan anordningen blive mere eller mindre kompliceret. En almindelig cementprøvemaskines simpelhed er begrundet i det begrænsede øiemed, hvortil den sigter. Naar derimod prøvestykkernes fortn og størrelse kan variere, og forskjellige slags under- søgelser skal udføres samt hensyn tages til be- kvemmelighed, er det ikke forbausende, at der fin- des en række forskjellige typer af prøvemaskiner. Derfor er ingen enkelt prøvemaskinc absolut at foretrække for alle andre. Enhver form har gjerne en eller anden speciel fordel. Dog synes tiden at vise en tendens i retning af at benytte saa enkle maskiner som muligt og da flere, hver til sit specielle øiemed. Herved arbeides der dels hurtigere, dels sikrere end ved universalmaskinerne, hvoraf der unægtelig findes flere ganske ypperlige. Den simpleste prøve er at anbringe et lod direkte paa prøvestykket. Mange af de tidligere experimentelle undersøgelser udførtes paa denne maade, og methoden bruges endnu ved prøvning af svagere materialer. Bedre er det imidlertid at benytte en vægtballance, hvorved loddets vægt vil kunne formindskes i forhold som vægtarmene. Dette er imidlertid praktisk meget ubekvemt; thi eftersom prøven strækker sig, forandres ballanccns stilling, og jo mere, jo større forholdet er mellem ' armenes længde. Der maa gjøres noget for at neutralisere deformationens virkning. Ballancen maa holdes horisontal. Af denne <*rund brudes o o nu ballancen kun til at uclmaale kraften, medens man for at frembringe den ofte anvender hydrau- lisk tryk, saaledes ved maskinerne efter Wicksteed, Werder, Greenwood & Batley, Martens, Kirkaldy, Hoppe etc. Prøvestykkets ene ende er da ved forskjellig anordning fæstet til vægtbjælken, medens den anden er fæstet ved det hydrauliske stempel, der saaledes optager deformationen. Af vædskens tryk kan man imidlertid ikke nøiagtig slutte sig til kraften, da friktionen mellem kolben og stem- plet modarbeider denne og ikke er let nøiagtig at beregne. For derfor sikkert at kunne bestemme kraftens størrelse maales denne paa ballancen, hvor loddet stadig holdes paa en saadan plads, at bal- lancen staar horisontalt, □: kontraballancerer virk ningen af den afslitende kraft, resp. det hydrau- liske stræk. Ved en pendel, forsynet med til- strækkelig stor udveksling, kan ogsaa kraften maa- les af udslagenes størrelse som ved Pohlmeyers maskine. Manometerapparater findes ogsaa, men er mindre nøiagtige. Ved en ny maskine fra firmaet Amsler-Laffon maales kraften med et manometer, idet stemplet er friktionsløst, hvorved resultatet bliver meget paalideligt. Som bevæ- gende kraft bruges, som allerede nævnt, hydrau- lisk tryk (stræk). Vandledningernes tryk vil ikke forslaa, hvorfor der gjerne indskydes en akkumula- tor (multiplikator), hvorved kraften fordobles i for-