Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

— 6 — hold som det store og det lille stempel. Kraften kan ogsaa frembringes ved en skrue-kompressor som ved Olsens, Grafenstadens og Fairbanks maskiner. Endelig kan kraften frembringes ved en pumpe, der driver stemplet, som f. ex. ved den nys nævnte Amsler-Laffons maskine, hvor pumpen føder kolben med olje istedetfor som almindeligt med vand. Endelig har den i Amerika meget benyttede Emcry-maskine til kraftens udmaaling en kombination af hydraulisk tryk og vægtbal- lancer. Prøvemaskinerne kan endvidere efter arrange- mentet deles i a) horisontale og b) vertikale ma- skiner. De har hver sine fordele. De vertikale er bekvemmere at arbeide med og har specielt den fordel, at apparaterne til indklemning af prøve- stykket og dettes egen vægt ingen forstyrrende indflydelse kan øve paa maalingen af kraften, medens derimod disse dele ved de horisontale maskiner vil øve stræk i retning lodret kraftens retning og saaledes vil kunne virke forstyrrende paa kraftmaalingen. Denne virkning kan nu for en stor del modvirkes, om end ikke helt. Skal man undersøge lange prøver, saa maa maskinen være horisontal. Kabelprøvemaskinerne tilhører saaledes denne type. T'or alle klasser af maskiner gjældcr det, at kraften ikke maa virke stødvis. De maskiner, hvor kraften maales ved af- og paalægning af lodder, som f. ex. Werders maskine, er derfor i denne henseende mindre heldige. Et fremskridt er det, naar løbevægt benyttes; her kan loddet ved mekaniske hjælpemidler bevæges jevnt frem eller tilbage. Til de moderne maskiner hører endvidere registreringsapparat, der automatisk kan optegne kurver, der viser prøvestykkets forlængelse ved hver enkelt kraft. Til bestemmelse af elasticitets- grænsen kan disse apparater ikke bruges, da op- tegningen af de uhyre smaa forlængelser inden proportionalitetsgrænsen bliver altfor unøjagtige. Derimod er kurverne meget nyttige til at klargjøre materialets forhold under deformationen lige til bruddet. For at kunne kontrollere maskinens nøjagtig- hed kan man ved de vertikale maskiner direkte anbringe en bestemt vægt og se dens virkning. Ved de horisontale maskiner er ikke sagen fuld saa simpel. Ofte har man, som ved Werders maskine, kontrolballance. Den simpleste maade er den af Bauschinger angivne. Man anskaffer sig cn prøvestav, hvis elastiske formforanclringcr paa I forhaand er bestemte ved prøvning ved et par prøveanstalter med anerkjendt nøiagtige maskiner. Med denne prøvestav undersøges nu maskinen. Det kan saa ved benyttelse af finmaalingsappa- ter let bringes paa det rene, om den af maskinen angivne kraft til frembringelse af en bestemt form- forandring virkelig ogsaa er den sande kraft. I det efterfølgende findes en kort beskrivelse af en del af de nyeste og mest brugte maskiner. § 2. Wicksteeds 100 t. og 50 t. maskine. (Fig. 1—3.) Denne maskine fra J. Buckton & Co., Leeds, er en i England meget brugt og høit anseet ma- skine. Af steder, hvor jeg har seet den i brug, ! kan jeg nævne: prøveanstalten i Gøteborg, Lon- don {Technical College, City and Guilds institu- tion og Strangers prøveanstalt), Manchester: Owens College, Leeds: Victoria university, New- castle: Durham College of Science, Edinburg: Edinburg university. Denne maskine har vertikal anordning. Ved 100 t. maskinen kan prøvestykkerne have en længde af indtil 1,2 m. for stræk og tryk. De sidste prøvers tversnit indtil 225 m/m X 225 m/m. Bøiningsprøver kan udføres paa prøve- stykker af længde 1,5 m. mellem understøttelses- punkterne; den største bredde 225 m/m. Maskinen bør, som alle maskiner af denne art, hvile paa et solid fundament, saa den ikke forstyr- res af de vibrationer, der ellers ofte kan indtræffe. Maskinen falder i 4 dele: a) motoren, b) belastningsapparatet, c) vægten og d) indspændingsapparaterne. Motoren er, som af fig. 3 fremgaar, en dob- belt prescylinder. Den største cylinders diameter er 10 gange større end den lilies. Det store stempel med læderpakning staar i forbindelse med den lille cylinders stempel. For at frembringe et tryk (resp. stræk) svarende til maskinens høieste belastning (1001.) udfordres der et tryk af 320 kg. pr. cm.2. En vandledning med tryk ca. 3,5 kg. pr. cm.2 vil altsaa kunne drive denne maskine. Dette er et tryk, der meget almindelig findes i vandledninger. Har man ikke saadant tryk til disposition, faar man benytte pumpe eller have større forhold mellem akkumulatorens store og lille cylinder. Haandpumpning er imidlertid uheldig, da det er ct tungt arbeide og let frembringer stødvise