Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

12 § 10. Af horisontale maskiner er foruden Werders de fra firmaet Greenwood and Batleys, Leeds, de mest bekjendte. En saadan findes blandt andre steder i prøveanstalten ved de belgiske jernbaner i Malines. Her haves en 500 t. maskine, den egentlige Kirkaldy’s maskine. Denne saavelsom Hoppes 500 t. maskine i Charlottenburg bliver adskillig benyttet til prøvning af større byg- ningsdele og til stenundersøgelser. Ogsaa disse maskiner drives hydraulisk. Kraften maales som ellers ved vægtarmudvekslinger. Prisen er selv- følgelig høi. Kirkaldy’s maskine koster f. ex. 12 5 000 fr. Falcot- Freres maskine saa jeg kun ved «École nationale des ponts et chaussés» i Paris. Den drives ved kraftskrue. Paa passende vægt- arme udmaales ogsaa her kraften. Foruden de her nævnte maskiner er der i brug, og har der tildels været i brug, en række andre maskiner. Af disse kan nævnes: Fair- banks (ligner Grafenstadens), Thomassets (ma- nometermaskine), den før nævnte Olsens, Adam- sons, Maillards etc. At gaa nærmere ind paa disse vilde her føre for langt. § II. Cementundersøgelsesapparater. Disse er for vel kjendte til at behøve nær- mere forklaring. Foruden den før nævnte presse er følgende de vigtigste: Michaelis a f s 1 i t n i n g s- apparat, fig. 23 b, Vicats naaleap parat, fig. 23 c, s i g t e a p p a r a t, fig. 23 d, hammer- apparat for tilberedning af prøvestykker for stræk og tryk, fig. 23 e. Afgnidningsmaskine til bestemmelse af stenes slitage bestaar af en roterende metalplade, hvorimod prøven klemmes med en bestemt kraft. Pladen bestrøes med en bestemt mængde smergel. Efter et vist antal rotationer bestemmes prøvens vægttab. ANDET KAPITEL. MAALEINSTRUMENTER. For at maale prøvestykkernes længde, bredde etc. kan almindelige graderede maaleinstrumenter ofte benyttes. I en række tilfælder kan deforma- tionen (forlængelse, bøining etc.) ogsaa maales med de samme instrumenter. For mere nøiagtige maalinger, f. ex. af deformationen inden propor- tionalitetsgrænsen, maa specielle apparater benyt- tes. Af saadanne findes der en række specielt til bestemmelse af forlængelser. Ved en stor del af disse apparater bevæger den ene ende af en ulige- armet vægtstang, i form af en viser, sig henad en graderet skala. De almindeligste maalinger udføres med maale- stav med nonius, fig. 14, hvorved maalinger kan udføres med en nøiagtighed af V100 m/m. Almin- delig benyttet ved bestemmelse af smaa prøve- legemers længde eller tykkelse er ogsaa den almin- delige skruemikrometer, fig. 15. Afstanden mel- lem 2 faste flader maales lettest ved en finmaa- lingsskrue, som fig. 16. Til bestemmelse af et prøvestykkes forlængelse ved stræk har Kennedy konstrueret et extensometer, fig. 17. Det bestaar af det retvinklede stykke f, der bærer en ulige- armet vægtstang i. 2 staalspidser fæstes ved ela- stiske baand c til prøvestykket S — den ene paa enden af /, den anden paa enden af den korte arm hos viseren i. Disse spidser anbringes i smaa punkter, der er indhuggede i prøvestykket. Væg- ten zv tjener til at holde apparatet i ballance. Den lange arm i er viser, der, naar prøvestykket stræk- kes, bevæges om sin akse. Vægtarmforholdet er 100 : i, og aflæsninger kan gjøres med en nøiag- tighed af indtil 0,003 m/m. De fleste finere maale- apparater med viser hviler paa et noget lignende princip. Ved Bauschingers og Martens’ speil- apparat benyttes optiske instrumenter for at maale ganske smaa forlængelser, væsentlig for at bestemme elasticitetsgrænsen. Disse apparater har desuden den fordel, at man maaler dobbelt, idet forlængelsen aflæses paa begge sider af prøve-