Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

— 13 — stykket. Midlet af disse maalinger bliver da den endelige forlængelse. § I. Bauschingers speilapparat. (fig- 18.) Dette bestaar af 2 springfjædre tf, a, der med en eg klemmes til prøvestykkets ene ende. Paa den anden ende sidder ligeledes to modsatte egge, der bærer et par ebonitruller dx og di, der staar i forbindelse med de to speil gi og gz. Naar nu prøvestykket mellem a og b strækker sig, vil de ru plader paa venstre ende af staalfjædrene ci og C2 gnide mod ebonitrullerne, der saaledes bringer speilene til at rotere. Denne rotation kan nu be- stemmes ved kikkerterne ex og <?2, hvor aflæsning kan foretages paa skalaen f. Paa speilene findes horisontale og vertikale justeringsskruer, saa ska- laen kan indstilles i kikkerternes synsfelter. Det vil nu indsees, at en strækning b mellem a og b vil fremkalde en rotation af speilene paa en vinkel = hvor r er rullernes radius (den ganske lille vinkelbue kan nemlig sættes lig dens tangens). Om nu for exempel radius er — 0,3214 cm. og h skalaens distance fra speilet = 160,7 cm., saa frem- kommer der to ligedannede triangler; det ene be- grænses af kathetcrne h og den halve aflæsning paa skalaen (Vs m.), det andet triangel begræn- ses af katheterne b (forlængelsen) og r, rullens radius. Da disse triangler er ligedannede, saa maa V2 m b h r a r m o = —ir 2 h Sættes m = i m/m. = o,i cm., og indsættes værdierne, faaes: < - 0,3214.0,1 . o =-----------= 0.0001 m/m. 2 . 160,7 Man ser altsaa, at 1 m/m. paa skalaen svarer til en virkelig forlængelse af prøvestykket paa o,0001 m/m, Martens’s speilapparat ligner i alt væ- sentligt det foregaaende. Istedetfor ebonitruller haves her et staalparallelepiped, hvortil speilene er festede. De skarpe kanter af parallelepipedet staar paa den ene kant klemt mod prøvestykket. Den modsatte kant hviler i et hak i en spring- fjæder. Naar prøvestykket nu forlænges, vil paral- lelepipedernc bevæge sig om sin store akse og aflæsning foretages paa samme maade som før. Automatiske registreringsapparater har mange fordele. De optegner en kurve, hvoraf man kan se den af enhver belastning fremkaldte form forandring. Dette gjælder kun efter propor- tionalitetsgrænsen, idet formforandringerne inden denne — som før nævnt — er for smaa til nøi- agtig at kunne optegnes som kurve. Efter pro- portionalitetsgrænsen viser imidlertid diagram- merne paa en klar, tydelig maade prøvestykkets forhold under belastningen, medens det giver efter — under «Fliesen». Flere af de før nævnte prøvemaskiner har sine egne registreringsapparater konstruerede for den specielle maskin. Af disse kan nævnes: 4 2. Wicksteed-maskinens registreringsapparat. (fig 19 og 20, sammenholdt med fig. 1.) Diagrammet optegnes paa et papir, der er klemt omkring cylinderen D. Den koordinat, som paa diagrammet i naturlig størrelse angiver prøvestykkets forlængelse, faaes ved cylinderens rotation, fremkaldt ved et snøre, der vikles rundt denne og staar i forbindelse med prøvestykkets nedre ende I (fig. 1). Naar punkterne I I bevæ- ger sig fra hinanden, fremkalder draget i snøret en tilsvarende rotation af cylinderen. Diagrammets anden koordinat viser de til forlængelserne sva- rende belastninger. Dette sker derved, at en tegnestift P forskyves langs cylinderens længde- akse proportionalt med den belastning, for hvilken prøvelegemet udsættes. Denne forskyvning frem- bringes ved en mindre hydraulisk presse, som med et rør staar i forbindelse med hovedapparatets store presse. Endvidere findes en cylinder med en kraftig fjæder. Gjennem begge løber stangen hvis ene ende udgjør den hydrauliske presses stempel, og til hvis anden ende tegnestiften P er fæstet. Stangen R staar med en stødring klemt til fjædren C, der sammentrykkes, naar vandtryk- ket presser stemplet ud af cylinderen, og hvis spændkraft kontraballancerer det paa stemplet vir- kende tryk. Da fjædrens sammentrykning er pro- portional med den paa stangen virkende resultant kraft fra den hydrauliske presse, saa bliver stiftens udslag proportional den resulterende kraft. Hvis der ingen friktion var i registreringsapparatets eller hovedapparatets stempelpakninger, vilde belastnin- gen af R være proportional med prøvestangens belastning. Saadan friktion er imidlertid tilstede, og man maa gjøre sig saavidt muligt uafhængig