Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

14 — af denne. Hovedapparatets stempel har under et forsøg stadig samme bevægelsesretning, og ihvor- vel den paa prøvestykket overflyttede belastning mindskes ved friktionen, bliver den i alle fald pro- portional med trykket pr. fladeenhed i vandmassen. Men saaledes er forholdet imidlertid ikke ved regi- streringsapparatets stempel, idet friktionskraften der ikke altid har samme retning. Under forsøget stiger belastningen nemlig til et maximum. Be- lastningen aftager derefter, til den bliver = o, idet prøvestangen brister. I denne periode bevæger stemplet sig den modsatte vei. Denne omkast- ning af bevægelsens retning, og dermed friktions- kraftens retning, vilde gjøre diagrammerne omtrent værdiløse. Man kan imidlertid afhjælpe denne ulempe, idet man giver stangen R en roterende bevægelse ved den paa figuren antydede udveks- ling. Punkterne i stangens periferi erholder der- ved en i forhold til bevægelsen i længderetningen stor hastighed, enten stemplet bevæger sig ind eller ud, hvorved disse punkters resulterende hastig- hed lidet kommer til at afvige fra perpendikulæren paa stangens længderetning. Herved vil den ind- flydelse, friktionen vil øve paa de udslag, stangen R gjør, elimineres. For at bestemme den skala, hvorved belastningens størrelse angives i diagram- met, anmærker man paa dette stiftens plads ved nogle paa vægtarmen aflæste belastninger. Man kan ogsaa herigjennem undersøge, om stiftens ud- slag er proportionale med belastningen. § 3. Pohlmeyer-maskinens selvregistrerings- apparat kan sees antydet i fig. 4. Idet pendelen Q gjør udslag (til høire), vil stangen T skyve stangen 5 opover. Øverst paa denne stang findes en række tænder, der saaledes bringer viseren U til at rotere. Efter viserens stilling paa skalaen kan man saa til enhver tid aflæse kraften. Ønsker man diagrammer, kan dette let faaes. Man for- syner enden af stangen S med en blyant. Den- nes bevægelser opover vil da være proportional med kraften. Paa en fast akse V kan man fæste en cylinder, hvorover spændes diagrampapir. Denne cylinder staar paa almindelig maade ved hjælp af snor i forbindelse med prøvestykket. Eftersom dette forlænges, roterer cylinderen ligesaa meget. Det indsees da let, at kurvens ene koordinat bliver proportional med kraften, og den anden koordinat = cylinderens bevægelse, □: prøvestykkets forlæn- gelse ved den angivne kraft. § 4. Amsler-Laffons-maskinens selvregistre- ringapparat. (Fig. 21.) Skrivestiften a bæres af stangen b. der ved et snøre er fæstet til svømmeren i manometerglas- røret. Stangen bevæger sig nu nedover, efterhaan- den som svømmeren i manometerglasrøret bevæ- ger sig opover. Skrivestiftens vertikalbevægelse angiver saaledes kraften. Skrivestiften tegner diagrammet paa det papir, der omgiver cylinde- ren c. Denne cylinder bevæger sig om sin store akse i samme forhold, som prøvestykket forlænges. Dette sker paa følgende maade: Vægten d bestræber sig for at dreie tand- cylinderen f. I denne cylinder griber tandhjulet g ind. Dette er befæstet i midten af en stang, der oventil er forsynet med skruevinding til høire, nedentil med skruevinding til venstre. Rørene h 1 og I12, hvortil er fæstet armene k\ og Z’2, har skruevindinger svarende til stangens. De to arme Z’i og Z’2 lægger sig imod de to klemmer Zi og Z2, der kan fæstes paa prøvestykket i bestemte af- stande. Berører nu armene k\ og ki klemmerne Zi og Z2, saa kan hjulet g ikke dreie sig. Stræk- ker prøvelegemet sig, saa fjerner Zi og Z2 sig fra hianden, og tandhjulet g dreier sig og skruer rørene h\ og Zr 2 fra hinanden, indtil armene k\ og Z’2 paany berører klemmerne Zi og Z2 I samme forhold som nu tandhjulet g bevæger sig, dreier ogsaa tandcylinderen f sig. Imod denne hviler med et svagt tryk registreringscylinderen c, der altsaa dreies i samme forhold. Prøvestykkets forlængelse registreres i 20 ganges forstørrelse. En anden faststaaende skrivestift vi tegner absisse- aksen. Ved prøvestykkets brud sættes registre- ringsapparatet automatisk ud af virksomhed. § 5. Diagrammer. De saaledes fremkomne diagrammer er natur- ligvis af meget forskjellig form. For smedejern og staal cr formen i almindelighed som fig. 22 og 23. Indenfor elasticitetsgrænsen A og C, fig. 22, er kurven en ret linie; deformationen er her pro- portional med kraften. Stykket AB og CD sva- rer til en tilstand, da materialets deformation for en væsentlig del er permanent. Ved stræk har man maximumsbelastningen i D, men deformatio- nen kan drives videre med en formindsket belast- ning, til prøvestykket brister i punkt E. Stykket DE er meget stærkt synkende paa grund af den lokale kontraktion og dermed følgende stærke for- længelse af et ganske lidet parti af prøvestykket.