Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

— I? — 4 4. Om bestemmelse af hydrauliske binde- midlers volumbestandighed. De almindelige prøver paa volumbestandighed hos hydrauliske bindemidler i vand af almindelig temperatur og i luft var indtil 1870 følgende: a) kugi e p rø v en, forarbejdet med saa me- get vand, at kuglen holder form; b) k a g e p r 0 v e n, anbragt paa en tag- eller mursten; c) glasprøven, hvor den tykflydende ce- mentdeig er inelfyldt i glascylinder, prøveglas, drikke- eller standglas af middels vægtykkelse — og d) den engelske tørreprøve, hvor cement- deigen i normalkonsistens støbes til en kage enten paa opsugende underlag paa filtrerpapir eller paa underlag, der ikke suger op, f. eks. paa vindues- glas. Kagen toges enten straks eller efter bindin- gen — i sidste tilfælde skilt fra glasset — og an- bragtes paa en varm jernplade (dampkjedel) ved 100—110° til fuldstændig udtørring. Efter disse prøver kom i begyndelsen af 70- aarene flere nye som e) den skjærpede tørreprøve efter dr. Michaeli. Denne er en videre udvikling af den engelske tørreprøve, idet et passende slebet urglas blev anbragt over den kage, der skulde prøves, hvorved varighed og intensitet steg ved en længere indvirkning af de nu under en del tryk værende vanddampe. f) dr. Heintzels damptørreprøve skri- ver sig fra 1872. Han tager den tilstrækkelig hærdede glaspladekage fra pladen og anbringer den paa et jerntraadnet med vide masker, hvorefter kagen udsættes for dampen fra et kogende vandbad; g) høitrykprøven ved 120—200° skriver sig fra slutten af 70-aarene. Den blev udarbeidet af dr. Erdmenger og dr. Michaeli uafhængig af hinanden. I 1880 udtog dr. Michaeli et patent paa prøvning af cementmørtel paa volumbestan- dighed, idet ved høitryk hærdningsprocessen ved volumbestandige cementer antoges i faa timer at fuldendes. Da han imidlertid havde paavist, at ved en temperatur af 130—i8q° danner ætskalk sammen med kvartsagtig kiselsyre kalkhydrosilikat, saa forkastede han prøvning af hydrauliske binde- midler med sandtilsætning og vilde kun anvende denne prøve paa det rene bindemiddel og kun paa den del, der gaar gjennem sigt med 4900 masker. Dr. Erdmenger kunde imidlertid ikke til- træde denne sidste mening. h) Glødeprøven udføres paa kugler (300 | 3 — E. Simonsen: Materialprøvning. gr. cement og 60 c/m3 vand). Kuglen anbringes først paa en gibsplade, hvorved den hurtig hærd- ne1'- Nu anbringes kuglen paa en tynd jernplade °g ophedes med en Bunsens brænder, først for- sigtig og med spidsen, senere raskere. Prøven varer 3 å 4 timer. 1) Kogeprøven fandt nu mere og mere indpas. Samtidig blev den fordring anerkjendt, at en saadan skjærpet og hurtig volumbestandigheds- prøve først maatte finde sted efter fuldendt binding. Denne prøve blev antaget af Wienerkonferencen 1893. Spørgsmaalet er imidlertid taget op igjen og skal forelægges førstkommende internationale kon- gres. Den Heintzelske kugletørre- og kagetørre- prøve foretages umiddelbart efter forarbejdelsen. Kogeprøven udføres saavel med kager, strækprøver som med kugler. Den er meget let at udføre og fordrer ingen specielle apparater. Disse forskjellige prøvemethoder er fremdeles under diskussion. Saa meget tør imidlertid ud- tales, at glasprøven c) forlængst er forkastet som upaalidelig. Kagetørreprøven menes af mange at være egnet til at opdage en virkelig farlig cement. Dampkogeprøven ansees for at være skarpere end den foregaaende. Kugletørreprøven (glødeprøven) er maaske for streng. Holder ce- menten denne prøve, er sagen klar, hvis ikke, maa man yderligere prøve efter andre methoder. Den er naturligvis at foretrække, hvor der handles om af givne cementer at vælge ud en særlig god eller den bedste. Den almindelig benyttede 7 og 28 dages kageprøve under vand er i alle tilfælde den, der er afgjørende. 4 5. Bygningstræ. Undersøgelser gjøres over: 1) Fibrenes løb, 2) antal og beskaffenhed af kvistknuder i længdesnittet, 3) den gjennemsnitlige bredde hos aarringene, 4) tversnittets forandring, 5) træringenes beskaffenhed, 6) det midiere forhold mellem høstved og vaarved, 7) fugtighedsgraden, 8) tætheden ved modtagelsen og efter tørring ved 105° C., 9) volumvægten, 10) strækfasthed, 11) trykfasthed, 12) knækningsfasthed,