Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

t6 - som produkt af loddets vægt og faldhøjden 4- friktionen. Denne sidste bestemmes derved, at man mellem optrækningstouget og loddet anbrin- ger en stærk fjædervægt. Idet loddet langsomt bevæger sig opover, angiver fjædervægten loddets vægt 4“ friktionen. Bevæger loddet sig derimod langsomt nedover, aflæses paa fjædervægten lod- dets vægt -r- friktionen Ligeledes kan den virk- somme vægt bestemmes af virkningen af et slag af bestemt faldhøjde paa et cylindrisk legeme af bekjendt arbeidskapacitet. Saaledes har Miinchener- konferencen foreslaaet normalkobberstykker af 53,5 m/m. diameter. Saadanne kan faaes ved den mekanisk-tekniske forsøgsanstalt i Berlin. Endvi- dere har den omtalte konference anbefalet, at man kun skulde anvende saadanne faldværk, hvor friktions- arbeidet i det høieste beløber sig til 2 pct. af slagarbeidet. 4) Bøieprøver foretages særlig med plade- jern, flad- og vinkeljern paa smale strimler. Op- rindelig udførtes saadanne prøver væsentlig for haanden. Nu har man maskiner dertil, hvorved resultaterne bliver mere uafhængige af den, der udfører forsøget. Man skiller mellem bøining efter en bestemt radius og fri ombøining. I første tilfælde benyttes ofte en maskine som fig. 24, 25 eller 26, hvor bevægelsen gjerne frem- bringes for haanden. Maskinernes anordning for- øvrigt vil fremgaa af tegningerne. Den frie om- bøining foretages simplest, som fig. 27 viser. Dog har man ogsaa hertil maskiner. Bøieprøver foretages med prøvestykket i a) kold, .b) varm og c) hærdet tilstand. Forskrifterne for bøinings- radius er meget forskjellige. 5) Klangprøve har til opgave at udfinde indre feil, hulrum etc. i plader. Smaa slag med en hammer vil frembringe en dump, mørk lyd, hvis der er feil. I tvilsomme tilfælder kan pla- den anbringes horisontalt og bestrøes med sand. Efter sandets fordeling ved slagene kan man i saa tilfælde faa nyttige vink. 6) S m ed ep røver underkaster man vinkel- jern, nitjern, vinkelstaal, facjonjern og staalplader. 7) Afskjæringsprøve gjøres paa nitjern. 4 2. Naturlige og kunstige bygningsstene. Man undersøger paa naturlige stene: 1) vol um vægt uden porer, 2) vol 11 m vægt med porer, 3) porøsitet, 4) haardhedsgrad, 5) vandoptaghingsevne, 6) frostbestandighed, 7) veirbestandighed, 8) vandets opblødende evne, 9) stræk fasthe d, 10) t ry k fa s t h e d, 11) afskjæringsfasthed, 12) bøiningsfasthed etc. De kunstige bygningsstene prøves paa: 1) farve, struktur, konstruktions- og overfladebeskaffenhed, 2) stenens vægt, 3) massens volumvægt med og uden porer, 4) massens porøsitet, 5) h a a r d h e d s f o r h o 1 d, 6) vandoptagningsevne, 7) frostbestandighed, 8) vejrbestandig hed, 9) opblødningen i vand, 10) gehalten af opløselige salte, 11) gehalten a f 1 æ s k b a r e legemer, 12) tagstenes gj ennemtrængelighed, 13) trykfasthed, 14) b 0 i n i n g s- og b r u d f a s t h e d, 15) gehalten af kulsur kalk og py rit etc. 4 3. Bindemidler (kalk, gibs, portlandcement, romancement, hydraulisk kalk, slagcement, naturlig cement o. s. v.). Følgende egenskaber undersøges i alminde- lighed: 1) chemisk sammensætning, 2) 1 æ s k n i n g s f o r h o 1 d, 3) udbytte i volum efter læskningen, 4) specifisk vægt af bindemidlet i p u 1 v e r f o r m, 5) vo 1 u m vægt, 6) glødningstab, 7) bindeforhold, 8) temperaturstigning, 9) v o 1 u m b e s t a n d i g h e d, 10) m aa lings fin li ed, 11) fasthed uden sandtilsætning, 12) fasthed med sandtilsætning, 13) fasthed ved kistilsætning, 14) frostbestandighed etc.