Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

— 23 I dette tilfælde maa udtagning af det pladestykke, hvoraf prøvestykkerne skal forfærdiges, finde sted paa saadanne steder, som ved bearbeidelsen ikke har faaet ulige tykkelse, og som — om muligt — ved bearbeidelsen er forblevne plane. Kan man kun erholde et krummet pladestykke, saa maa dette udtages ved udboring og udskjæring eller med rundsag. Paa samme maade som før nævnt for- færdiges prøvestykket af pladestykket. Af plane pladestykker bør prøvestykkerne ud- klippes med saks og bliver da videre at behandle som før nævnt. De krummede pladestykker maa rettes under presse eller med træ-, kobber- eller blyhammer eller med jernhammer med anvendelse af mellemliggende træstykker. Forfærdigelse af prøvestykket som før. 2. Naar det gjælder at paavise de mekaniske egenskaber hos pladen, som den har efter at være bearbeidet, lader der sig hverken opstille almindelige regler for sted eller maade at udtage prøver paa. Forøvrigt skal de ved den ovenomtalte prøveudtag- ning udviklede grundsatser saavidt muligt tages hensyn til. I. Traad. Traad underkastes: 2) stræk prøven, 3) v r i d n i 11 g s p r 0 ve n og da med maskiner, som kan udelukke vilkaarlige indvirkninger, 4) bøieprøven ved gjentagen frem- og til- bagebøjning ligesaa paa maskinel vei over en bolt af diameter 5 m/m. K. Metaltoug. Metaltoug underkastes: 1) strækprøve, 2) prøvning paa stød og slag i længderetningen. L. Maalinger ved strækprøven. !) Ved strækprøven maales: a) strækfasthed, b) sammentrækninger paa brudstedet, c) forlængelser efter bruddet (sml. under M. nr. 1). d) Elasticitets- eller proportionalitetsgrænsen. 2) Det anbefales at optage saa mange enkelt- værdier som muligt for at kunne bestemme arbejdsdiagrammet, hvis ikke dette uden- videre kan optegnes af egne specielle apparater. 3) Ved optagelse af diagrammer maa man lægge væsentlig vægt paa den hurtighed, med hvilken diagrammet er optaget. 4) Ved optagelse af diagrammer maa følgende 5 punkter bestemmes saa nøiagtig som muligt: a) proportionalitetsgrænse, b) strækgrænse, c) indsnøringens begyndelse, d) maximalbelastningen (vægtbjælkens ned- falden), e) brudgrænsen. 5) Indholdet af arbejdsdiagrammer føres til brud- grænsen. M. Prøvestavenes form ved afslitningspr&ver. 1) Rundstave forfærdiges i fire typer, nemlig af diameter 10, 15, 20 og 25 m/m. efter behov og anledning. Den cylindriske del, den saa- kaldte brugslængde, skal rage mindst 10 m/m. paa hver side udover maalelængden, o: den længde, paa hvilken forlængelsen skal maales. Denne maalelængde maa for den procentuale forlængelses uafhængighed af tversnitsformen og størrelsen gjøres proportional med kvadrat- roden af /, tversnittets areal. Med de allerede internationale prøvestave af 20 m/m.s diameter og 200 m/m.s maalelængde, resp. brugslængde 220 m/m, som grundlag bliver maalelængden at gjøre Z= ii,3 |/7 Forlængelsen bliver at maale paa to mod- satte sider af rundstaven, saaledes at man paa hver side af de to dele maaler længden fra bruddet til enden af maalelængden. De sammenhørende stykker adderes, og af de to saaledes erholdte værdier tages midlet. Hvis bruddet finder sted udenfor den midtre trediedel af maalelængden, saa maa forsøget udelukkes, eller man maa slaa ind paa en vei, der ligner den foregaaende, vel at mærke forudsat, at der paa staven ikke alene findes paaført maale- og brugslængde, men hel centi- meter-deling. Sæt nu, at bruddet finder sted hos den i fig. 29 aftegnede stav mellem delestreg 4 og 5. Gaar man nu ud fra den forudsætning,