Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

22 2) bøieprøven med hvilende belastning (pres) med langsomt virkende maskinelle redskaber i kold saavelsom i varm tilstand over en bolt af 25 m/m.’s konstant diameter. Den nærmere fastslaaen af de betingelser, som hine maskinelle redskaber skal opfylde, — se videre under N. 3) Udbrednings- og brud prøven behøver ikke at udføres, da materialet ved de to oven- nævnte prøver bliver tilstrækkelig undersøgt. F. Flusjern for brobygning. 1) Flusjern for brobygning skal som sveisjern underkastes afslitningsprøven, ligesaa 2) bøieprøven og da med hvilende belastning med langsomt virkende maskinelle redskaber i kold saavelsom i varm tilstand over en bolt paa 25 m/m.’s konstant diameter, G, Sveisjern for kjedelbygning. 1) For de tre af sveisjern forfærdigede væsent- ligste materialer til bygning af dampkjedler udføres følgende prøver: a) for p 1 a d e j e r n: 1. strækprøve, 2. bøieprøve, 3. smede- og lokkeprøve; b) for vinkeljern: 1. strækprøve, 2. bøieprøve, 3. smede- og lokkeprøve; c) for n i t j e r n: 1. strækprøve, 2. bøie- og smedeprøve. 2) Prøvning af vinkel jern paa sveisbarhed er ikke nødvendig, men ønskelig. 3) Rødskjørhed, der ved prøvning paa sveisbar- hed samtidig kan fastslaaes, prøves allerede ved varmbøieprøven. H. Flusjern for kjedelbygning. Flusjern og fluspladejern (Bessemer-, Martin-, Thomasmaterial) skal, saafremt det træder isteclet- for sveisjern og sveispladejcrn og finder anvendelse til dampkjedelbygning (stabil-, lokomotiv- og skibs- kjedler), være gjenstand for: 1) strækpøve, 2) bøieprøve i kold og bøieprøve i rød- varm tilstand. Prøvestykket maa være afrundet paa kan- terne, og man maa ved pladejern med mere end 6 m/m.’s tykkelse foretage bøiningen over en bolt af 25 tn/m.s diameter til en bestemt vinkel under benyttelse af et hensigtsmæssigt, langsomt virkende maskinelt redskab. 3) Bøieprøve paa det hærdede materiale foretages saaledes, at de paa kanterne af- rundede prøvestykker jevnt ophedes i hele sin længde til mørk kirsebærrødglødhede (ca. 550—650° C.), bringes derpaa i vand af 25 0 C. og bøies tilslut som under 2) foreskrevet. 4) Smedeprøven (udbredningsprøven) fore- tages altid i rødvarm tilstand. Lokkeprøven gjøres ikke, da lokning af fluspladejern bør undgaaes paa grund af de fremkommende eiendommelige ridser. 5) Tillæg: De anstalter, somanvender flusjern i praxis, anbefales at prøve det leverede materiale ogsaa paa sveisbarhed. Sted og maade, hvorpaa prøvestykker af kjedelplader udtages, i særdeleshed ogsaa ved kjedelplader, der allerede har været i brug. a) Plant pladejern, der ikke er bear- bejdet. Prøvestykkerne for længde og tverstave skal paa beskaarne plader udtages paa længe- og tversiden ; af ubeskaarne plader, saakaldte raa plader, udtages de af kantaffal- dene, résp. af enden. Ved ubeskaaret raaplade maa de yderste pladekanter i en bredde af 30 m/rn. ikke an- vendes til udtagning af prøvestykker. Udtagning af prøven kan ske ved simpel afskjæring med pladesaks eller med sag. Prøvestykker af bropladejern maa, naar de er skaaret med saks, gjøres plane koldt under presse eller med træ-, kobber- eller blyham- mer og maa, før de tilberedes til afslitnings- stav, afhøvles 5 in/m. paa hver side for at udjevne saksesnittets indflydelse; prøvestykke af kjedelplade maa, naar der er skaaret med saks, rettes som oven anført og afhøvles paa hver side 5 æ/m. Udglødning af prøvestyk- kerne finder kun sted paa særskilt forlangende, b) Hele eller delvis bearbejdede pla- der og saadanne, som allerede har været indbyggede. i. Om man ved undersøgelsen vil fastslaa, hvilke egenskaber vedkommende plade havde før beårbeidelsen.