Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

— 26 — bøining udføres efter forskrifterne for prøvning af traad af jern og staal. Varmbøieprøven skal foretages paa stykker, som er ophedede i glødeovn til kirsebærrødhede. Stykkerne skal bøies, til revner fremkommer, eller saa langt, indtil de indvendige flader ligger fast mod hinanden. Vridningsprøven foretages efter forskrifterne for prøvning af jern og staaltraad. 2. Metaller og metallegeringer. For at komme efter kvaliteten hos metaller og metållegeringer, som finder anvendelse i ma- skin- og bygningsvæsenet, i jernbane- og skibs- bygningen, erklæres de nedenstaaende prøvnings- maader for nødvendige: 1) strækprøve, 2) trykprøve, 3) bøiningsprøve, 4) bøieprøve, kold og varm. Efter egenskaben af det materiale, der skal prøves, slutter forsøgene sig til de for prøvning af støbejern eller prøvning af kobber opstillede for- skrifter. I første tilfælde er methoderne 1—3 at anbefale; i andet tilfælde methoderne 1 og 2 samt 4. V. Prøvning af træ. 1) Nødvendige dele til en teknisk bedømmelse af træ er (saavidt muligt): Angivelse over skovegnen, stedet, hvorpaa det undersøgte materiale har vokset, om det stod tæt i sko- ven eller frit, og af hvilken del af træet det er udtaget; endelig angivelse over alderen og fældningstiden. 2) Til teknisk bedømmelse af træ er mindst tre træprøver nødvendige paa grund af den store forskjel mellem de enkelte individer og træ- stykker. 3) Af hvert forsøgsstykke skal der efter besigti- gelse gives en ydre karakteristik af: A. Længdesnittet eller endnu bedre spaltefladen og angivelser over: a) lige eller ikke lige forløb hos træ- fibrene; b) tilstedeværelsen af ind voksede kvistknu- der og deres natur. 8. T v e r s n i 11 e t med angivelser over: c) ved smaaporede løvtrær og samtlige naaletrær: d) den gjennemsnitlige radiale ring- bredde i m/m.; e) til- eller aftagningen eller vekslingen af ringbredden paa radien; f) ringförmig eller excentrisk lagring af træringene; g) hos naaletrær det omtrentlige for- hold mellem høstved og vaarvecl i ringenes gjennemsnit. 4) For hvert forsøgsstykke maa angives den specifiske vægt ikke alene i den tilfældige til- stand under forsøget, men ogsaa efter at være fuldstændig tørret, o: efter at være ud- tørret ved 101—105 0 C. Ligesaa maa be- stemmes fugtighedsgehalten af hvert prøve- stykke paa den tid, da prøvningen foretoges, ligeoverfor den fuldt lufttørrede. 5) Som maal for fasthed og soliditet tjener tryk- og bøieprøve. a) Trykprøve foretages paa prismatiske lege- mer af 10 c/m.s X 10 c/m.s tversnit og 15 c/m.s længde ved fuldstændig central anbringelse af stykket og meel parallele trykflader. b) Bøiningsfasthed prøves paa prismatiske stave af 10 \ 10 c/m.s tversnit og 160 c/m.s længde med 150 c/m.s understøttelses- afstand. Kraftindtrykket maa uskadelig- gjøres ved paasætning af en rytter af 2 c/m.s tykkelse og 20 c/m.s længde. Bøi- ningen drives, til staven brister. Enkelte brist af fibrebundter eller flade afflisninger er endnu ikke at anse som brud. c) Bøiningsspændingen ved broddet beregnes efter bøiningsformelen under antagelse af dens gyldighed lige til bruddet. d) Til maaling af soliditeten eller kvaliteten tjener bøiningsarbeiclet hos stave af oven- nævnte dimensioner udtrykt ved bøinings- diagram, ført til den gjennembøiende krafts maximalværdi. 6) Ved undersøgelser af hele stammer, hvis enkelte skikter viser afvigende beskaffenhed, maa man for tryk og bøining for at faa rigtigt middel for hele stammen tage mindst to styk- ker af det midtre træ og to stykker af det ydre træ paa saadan maade, at deres ydre kanter falder i stammens omkreds. 7) Ved bøinings- og soliditetsforsøg maa træ- ringenes leie i forhold til kraftretningen op- lyses ved tegning. Gjennembøiningen skal ved spalteved («splintholz») udføres i retning af radien indvendig fra udad.