Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

2/ - V I. Prøvning af skibsbygningsmaterialer. 1) Skibsbygningsmaterialer af s v e i s j e r n, som plader, vinkeljern, fa^onbarrer og nitjern, under- kastes : a) prøve paa s t r æ k f a s t h e d, b) — bøining i kold tilstand, c) — bøiningirødvarm tilstand eller underkastes smedeprø ven. 2) Skibsbygningsmaterialer af flusjern og f 1 u s s t a a 1, som plader, vinkeljern, fagonbarrer og nitjern, underkastes: a) prøve paa strækfast hed, b) — bøining i k o 1 d tilstand, c) — bøining i rød varm tilstand, d) — hærdning og bøining, (temperprøven), e) de anstalter, der benytter flusjern i praxis, anbefales at undersøge det leverede mate- riale paa sveisbarhed. Forsøgene udføres paa normalstave og i den tilstand, hvori materialet var ved leveringen. De stykker, der skal anvendes til bøieprøve, skal forfærdiges ganske paa samme maade, som det er bestemt ved prøvning af kjedelplader (sml. o. under II 6 og H). Hærdnings- og bøieprøven skal ligeledes udføres som for kjedelplader, men med den forskjel, at stykkets bøining bliver at foretage med et langsomt virkende maskinelt red- skab om en radius hos de indre flader, hvis størrelse afhænger af pladetykkelsen. V II. Prøvning af sten. A Stene i almindelighed. Stene bliver at prøve efter ensartede principer paa borefast hed paa følgende maade: 1. Forsøgsmethoder. For at komme efter stenenes borefasthed skal forsøgene foretages enten a) med et faldapparat eller b) med dreiebormaskine. Som faldapparat anbefales de konstruktioner, som den saxiske grubeudmaaler Hausse i Zanker- rodc har anvendt ved sine forsøg over stenes bore- fasthed; dette apparat er fremstillet og beskrevet i «Deutschen Berg- und Hütten-mänischen Zeitung», 1882, nr. 33 og 34. Med et saadant eller et lig- nende faldapparat eller med dreiebormaskine er- farer man i meterkilogram det arbeide, som var nødvendigt til frembringelse af et bestemt borehul. 2. Undersøgelse over det gunstigste arbeide, før de egentlige fasthedsforsøg foretages. Af stor indflydelse paa arbeidets størrelse ved en bestemt foreliggende sten og ved et bestemt gjennemsnit af borehuller er: a) faldmomentet ved faldprøven eller det tryk, der øves paa dreieboret og dreiningshastig- heden; b) meiselens eller boretændernes form og skjære’ vinkel; c) antallet af bordreininger ved slagbor. Det er derfor at anbefale at udfinde de gunstigste kombinationer ved forsøgene. Som holdepunkt kan tjene, at ved disse forprøver er faldmoment af mellem 6 og 9 meterkilogram gun- stigst for borehul af 25 m/m.s diameter. Ved dreiebor bør trykket ligge mellem 30 og 130 atmosfærer. Skjærevinkelen bør ligge mellem 70° og iio° og en enkelt dreining af boret ligge mellem 1/30 og 1/o af den hele omkreds. Endelig bør ved de nu almindelige dreiebor det gunstigste bore- hulsgjennemsnit variere mellem 40 og 80 m/m. 3. Specielle ensartede forholdsregler. Har man ved saadanne forprøver fundet de gunstigste arbeidsmethoder for den foreliggende sten, skal ved slagbor et borhulstversnit af 25 m/m. vælges som fast, svarende til det midiere gjennemsnit af én-mands hul; for dog at under- søge, om og hvor langt borehulsdiameteren øver indflydelse paa borearbeidet paa enheden af bore- rum, skal ogsaa større borehulsgjennemsnit anven- des. Hertil anbefales dimensioner af 35, 45 og 65 m/m., svarende til den midlere’værdi af to-mands-, tre-mands og stødbor. Undersøges ved slagbor disse større borehuls- dimensioner, saa skal — efterat det gunstigste faldmoment er fundet for 25 m/m. vide obligate borehul — loven om de proportionale"modstande tjene som ledetraad ved bestemmelse af faldmomen- tet for disse større borehulsdimensioner. For dreiebor kan intet ensartet gjennem- snit af hullet anbefales paa grund af de dreiebor- maskiner, der haves; dog skal man søge at slutte sig til slagborehuls dimensioner af 45 m/m. og 65 m/m. saavidt gjørligt.