Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

— 29 dog er der i saadanne tilfælder sjelden nogen tvivl om frostbestancligheden. 8) Frost prøven bestaar: a) i undersøgelse af trykfastheden af de vandmættede stene og sammen- ligning af denne med tørfastheden; b) i undersøgelse af tryk fa st hed hos den tørrede sten, efterat den har været 25 gange frosset og paany optøet, og dennes sammenligning med tørfastheden; c) i undersøgelse af vægttabet hos den 25 gange frossede sten, hvorved man tager hensyn til de dele, der ved frysningen mekanisk falder af, og de i en bestemt mængde vand opløselige bestanddele; d) i besigtigelse af den frosne sten ved hjælp af lupe, hvorved særlig er at lægge mærke til, om der er indtraadt rids eller afskal- ning. 9) Ved frostprøven anvendes: 6 prøvestykker for trykforsøg i tør tilstand, 3 lodret og 3 parallel lagningen, hvis disse forsøg ikke allerede er anstillede (se under nr. 3), hvorved det paa grund af proportio- nalitetsloven er tilladt, at disse prøvestykker har en større dimension end 7 c/m.s kant- længde. 6 prøvestykker for trykforsøg i vandmættet, men ikke frosset tilstand, 3 lodret og 3 parallel lagningen. 6 prøvestykker for fryse forsøgene, af hvilke endelig 3 skal sammentrykkes lodret og 3 parallel lagningen. 10) Ved udførelse af frostprøven maa man agte paa følgende enkeltheder: a) ved vandoptagningen maa terningerne først kun dyppes 2 c/m. dybt ned i vandet og først lidt efter lidt bringes under vand; b) til neddypning skal kun anvendes destille- ret vand af 15—20° C.; c) de vandmættede prøver skal udsættes for en temperatur af fra 4- 10 til 150 C.; d) varigheden af kuklens indvirkning skal hver gang beløbe sig til 4 timer; prøvestyk- kerne skal indsættes i fuldstændig vand- mættet tilstand; e) optøingen skal finde sted i en bestemt mængde destilleret vand af 15—20° C. 11) En prøvning af stenene paa atmosfærens indflydelse eller paa saakaldt veirbcstan- dighed kan man lade være, naar frostbestan- dighed prøves. Derimod er en omhyggelig iagttagelse af de betræffende fænomener i natu- ren saavel som samling af erfaringer gjort ved allerede anvendte materialer at angive, og navnlig maa man iagttage indvirkningen af: a) solen med hensyn paa ridser og revner i stenen; f) luften med hensyn paa kulsyrens virkning; g) regn og fugtighed med hensyn paa ud- vaskning og ødelæggelse af stenen; h) temperaturen. 11. Kunstige bygningsstene. A. Tegl- eller mursten. 1) Ved prøvning af en levering af teglsten idet- heletaget maa man altid udsøge de svagest brændte. 2) Tegl prøves paa tryk fasthed i omtrent ter- ningformede stykker, der kan erholdes ved at lægge paa hinanden to halve stene, der bliver at forbinde med en liden skikt mørtel af ren portlancl-cement, og hvis trykflader udjevnes med et lignende lag mørtel. Man maa da prøve mindst 6 prøvestykker. 3) Endvidere maa teglets specifiske vægt be- stemmes. 4) For at kontrollere materialets ensartethed maa stenenes porøsitet bestemmes. Til dette øiemed tørres stenene først og holdes derefter under vand til mætning. 10 stykker udtørres fuldstændig paa en jernplade og veies; derpaa lægges de 24 timer i vand paa saadan maade, at de i det høieste neddyppes til en fjerde- del, lægges derefter 24 timer fuldstændig i vand, tørres saa paa overfladen og veies igjen. Herved bestemmes den gjennemsnitlige vand- optagelse. Porøsiteten bestemmes altid paa rumdele; dog maa ogsaa vægten af det op- tagne vand angives i procenter. 5) Prøven paa frostbestandighed foretages paa følgende maade: a) 5 af de før med vand mættede stene prøves i denne tilstand paa trykfasthed. b) De andre 5 stilles i en iskasse, hvori kan frembringes en temperatur paa mindst 4- 15 ° C., og anbringes der i 4 timer. Der- efter udtages de og optøes i vand af 20° C. Mulige affaldende dele forbliver, til hele operationen er slut, i det kar, hvori optøingen foretages. Frysningen gjentages 25 gange. De frafaldte dele tørres, veies og beregnes som procent af stenens vægt.