Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)
Forfatter: E. Simonson
År: 1896
Forlag: ALB. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 63
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 30 —
Særlig maa man ved hjælp af lupe give
agt paa, om ridser eller afspaltninger op-
træder.
c) Efterat stenen har frosset, foretages en
trykprøve. Stenene tørres for dette øiemed.
Resultatet sammenlignes med trykprøver
for de tørre stene (sml. nr. 2).
cl) Stenenes frysning giver intet holdepunkt for
den absolute frostbestandighed; værdien af
undersøgelserne er kun relative, da den kun
tilkjendegiver, hvilke stene lettest ødelæg-
ges ved frostvirkningen.
6) For at prøve teglsten paa forhaandenværende
opløselige stoffe underkastes 5 stene prøve.
Man vælger da de svagest brændte i en leve-
ring og saadanne, der ikke er berørte af vand.
Af disse bruges kun dele af den indre masse.
Til dette øiemed spaltes de i tre retninger. Af
de fremkomne 8 afspaltede stykker afslaaes
de hjørner, der vender indover. Disse pulveri-
seres, indtil alt gaar gjennem en sigt med
900 masker pr. c/m.2. Derefter afsigtes det
fine støv gjennem en sigt med 4900* masker
pr. c/m.2.
Det, der bliver igjen mellem sigte med 900
og 4900 masker pr. c/m.2, undersøges. 25
gr. udludes med 250 c/m.3 destilleret vand;
idet det koges 1 time under omtrentlig erstat-
ning af det bortdampede vand, filtreres derpaa
og udvaskes. Mængden af forhaandenværende
opløselige salte bestemmes ved fordampning
af opløsningen og svag glødning. Mængden
af opløselige salte angives i procenter af ste-
nens vægt.
Den erholdte saltmasse skal undersøges
kvantitativt.
7) Prøvning paa kulsur kalk, svovelkis og
marienglas og lignende stoffe skal først
og fremst foretages paa ubrændt ler, hvorfor
to ubrændte teglstene indleveres. Disse op-
blødes i vand, hvorpaa de grovere dele fraskilles
ved sigtning gjennem sigt med 400 masker
pr. c/m.2 (ca. Vs m/m.s mellemrum mellem
maskerne). Den saaledes udvundne sand prø-
ves med lupe og med saltsyre paa mine-
ralske egenskaber. Findes deri forurensninger
af kulsur kalk, svovelkis, marienglas etc., saa
prøves stykker af stenen — de, som er bievne
tilbage ved udtagning af stykker til prøvningen
•) Denne sigt er den samme, der anvendes ved cernentunder-
søgelser (sml. VIII C 2).
paa opløselige salte — i en Papins gryde
paa den skade, de muligens kan øve. De
opstilles i Papins gryde saaledes, at de ikke
berøres af vandet, men kun paavirkes af vand-
damp. Dampens overtryk skal være x/4 atm.,
forsøgets varighed 3 timer. Mulige afspalt-
ninger bestemmes med lupe.
8) Tagsten.
1) Ved karakteristik af tagsten skal maximal- og
minimalafmaalingerne anføres.
2) Den specifiske vægt skal bestemmes paa pulveri-
seret masse, der er gaaet gjennem sigt med
900 masker pr. c/m.2 og er befriet for det fineste
støv ved sigtning gjennem sigt med 4900 ma-
sker pr. c/m.2. Bestemmelsen skal foretages
med volumenometer.
3) Volumvægten skal bestemmes paa vandmættede
stykker ved at bestemme det fortrængte vand,
o: paa hydrostatisk vei. I saadanne tilfælder,
hvor større tab kan indtræde ved mætningen
med vand — f. ex. paa grund af udludede
salte —, skal volumvægten bestemme i volume-
nometer, hvorved prøvestykkerne bliver at
omhylle med paraffin.
4) Paa lignende maade som ved prøvning af
mursten undersøges tagstenens vandopsugnings-
evne saavelsom
5) bestemmelse af de i vand opløselige salte.
6) Prøvning paa skadelige indblandinger, som
læskbare kalkdele, skal gjennemføres paa
analog maade som ved prøvning af tegl- eller
mursten (sml. A nr. 4, 6 og 7).
7) Prøvning af overfladens vandopsugningsevne
saavelsom massens omtrentlige gjennemtrænge-
lighed for vand skal udføres paa følgende
maade:
Man vælger dele af massen saa store, at
de formaar at opsuge 20—25 c/m.3 vand.
Disse stykker tørres og forsynes paa kanterne
med et voksanstrøg. Derpaa paakittes med
voks cylindriske rør af 10 c/m.2’s indre tver-
snit. Man iagttager
a) den tid, 10 c/m.3 vand behøver for at
trække ind. Vandet bringes ind i røret
ved hjælp af pipette;
b) den tid, der medgaar, indtil der ved videre
vanclpaafylclning af 10—15 c/m,3 viser sig
dugagtig fugtighed paa den undre flade;
c) den tid, der medgaar, indtil der omtrentlig
danner sig draaber paa den undre flade
ved videre paafyldning af 10 c/m.3 vand,