Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

— 30 — Særlig maa man ved hjælp af lupe give agt paa, om ridser eller afspaltninger op- træder. c) Efterat stenen har frosset, foretages en trykprøve. Stenene tørres for dette øiemed. Resultatet sammenlignes med trykprøver for de tørre stene (sml. nr. 2). cl) Stenenes frysning giver intet holdepunkt for den absolute frostbestandighed; værdien af undersøgelserne er kun relative, da den kun tilkjendegiver, hvilke stene lettest ødelæg- ges ved frostvirkningen. 6) For at prøve teglsten paa forhaandenværende opløselige stoffe underkastes 5 stene prøve. Man vælger da de svagest brændte i en leve- ring og saadanne, der ikke er berørte af vand. Af disse bruges kun dele af den indre masse. Til dette øiemed spaltes de i tre retninger. Af de fremkomne 8 afspaltede stykker afslaaes de hjørner, der vender indover. Disse pulveri- seres, indtil alt gaar gjennem en sigt med 900 masker pr. c/m.2. Derefter afsigtes det fine støv gjennem en sigt med 4900* masker pr. c/m.2. Det, der bliver igjen mellem sigte med 900 og 4900 masker pr. c/m.2, undersøges. 25 gr. udludes med 250 c/m.3 destilleret vand; idet det koges 1 time under omtrentlig erstat- ning af det bortdampede vand, filtreres derpaa og udvaskes. Mængden af forhaandenværende opløselige salte bestemmes ved fordampning af opløsningen og svag glødning. Mængden af opløselige salte angives i procenter af ste- nens vægt. Den erholdte saltmasse skal undersøges kvantitativt. 7) Prøvning paa kulsur kalk, svovelkis og marienglas og lignende stoffe skal først og fremst foretages paa ubrændt ler, hvorfor to ubrændte teglstene indleveres. Disse op- blødes i vand, hvorpaa de grovere dele fraskilles ved sigtning gjennem sigt med 400 masker pr. c/m.2 (ca. Vs m/m.s mellemrum mellem maskerne). Den saaledes udvundne sand prø- ves med lupe og med saltsyre paa mine- ralske egenskaber. Findes deri forurensninger af kulsur kalk, svovelkis, marienglas etc., saa prøves stykker af stenen — de, som er bievne tilbage ved udtagning af stykker til prøvningen •) Denne sigt er den samme, der anvendes ved cernentunder- søgelser (sml. VIII C 2). paa opløselige salte — i en Papins gryde paa den skade, de muligens kan øve. De opstilles i Papins gryde saaledes, at de ikke berøres af vandet, men kun paavirkes af vand- damp. Dampens overtryk skal være x/4 atm., forsøgets varighed 3 timer. Mulige afspalt- ninger bestemmes med lupe. 8) Tagsten. 1) Ved karakteristik af tagsten skal maximal- og minimalafmaalingerne anføres. 2) Den specifiske vægt skal bestemmes paa pulveri- seret masse, der er gaaet gjennem sigt med 900 masker pr. c/m.2 og er befriet for det fineste støv ved sigtning gjennem sigt med 4900 ma- sker pr. c/m.2. Bestemmelsen skal foretages med volumenometer. 3) Volumvægten skal bestemmes paa vandmættede stykker ved at bestemme det fortrængte vand, o: paa hydrostatisk vei. I saadanne tilfælder, hvor større tab kan indtræde ved mætningen med vand — f. ex. paa grund af udludede salte —, skal volumvægten bestemme i volume- nometer, hvorved prøvestykkerne bliver at omhylle med paraffin. 4) Paa lignende maade som ved prøvning af mursten undersøges tagstenens vandopsugnings- evne saavelsom 5) bestemmelse af de i vand opløselige salte. 6) Prøvning paa skadelige indblandinger, som læskbare kalkdele, skal gjennemføres paa analog maade som ved prøvning af tegl- eller mursten (sml. A nr. 4, 6 og 7). 7) Prøvning af overfladens vandopsugningsevne saavelsom massens omtrentlige gjennemtrænge- lighed for vand skal udføres paa følgende maade: Man vælger dele af massen saa store, at de formaar at opsuge 20—25 c/m.3 vand. Disse stykker tørres og forsynes paa kanterne med et voksanstrøg. Derpaa paakittes med voks cylindriske rør af 10 c/m.2’s indre tver- snit. Man iagttager a) den tid, 10 c/m.3 vand behøver for at trække ind. Vandet bringes ind i røret ved hjælp af pipette; b) den tid, der medgaar, indtil der ved videre vanclpaafylclning af 10—15 c/m,3 viser sig dugagtig fugtighed paa den undre flade; c) den tid, der medgaar, indtil der omtrentlig danner sig draaber paa den undre flade ved videre paafyldning af 10 c/m.3 vand,