Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
2 For Fabrikker er det endvidere af Betydning, at man kan faa store Lys- aabninger, idet Vinduesaabningerne kan føres helt op til Loftspladens Under- side, et Forhold, der iøvrigt ogsaa er af Interesse for Kældere i almindelige Huse. 3.1. Meget omfattende er den Brug, der gøres af Jærnbeton til Beholdere for saavel faste som flydende Varer. Undertiden, f. Eks. ved Fremstilling af Bryggerkar o. Ign., spiller det en Rolle, at man kan (orme karret efter Om- givelserne og derved undgaa Pladsspild. Ved Vandbygningsarbejder støbes hule Kasser, der bugseres paa Plads, og som, fyldte med Sten eller Beton, danner urokkelige Blokke. Til Pontoner er Materialet saa godt egnet, at det formentlig ganske vil fortrænge Træ og Jærn paa delte Omraade. Fartøjer af Jærnbeton er billigere end Farløjer af Jærn og kræver ingen eller kun ringe Vedligeholdelse, og de bruges i stigende Grad, til Trods for at de er tunge at drive frem. Materialet har længe været brugt til Pontoner og Pramme l 2 * * s), og under den af Krigen skabte Skibsmangel vil der sikkert ske en betydelig Udvikling paa dette Omraade, idet Fartøjer af Jærnbeton kan fremstilles hurtigere end Far- tøjer af Jærn. 3.2. Allerede i 1854 fremstillede Franskmanden Lambot en Robaad, men Brugen af Mate- rialet i større Stil skriver sig fra 1896 og skyldes Italieneren Gabellini, hvis Værft stadig hører til de største paa dette Omraade. I den sidste Tid er der fremkommet forskellige danske Smaaværfter. I Norge findes Ingeniør Fougners store Værft i Moss og et Værft i Porsgrund. I Sverrig bygger Skånska Cementgjuteriet Pramme, med hvilke Leret fra Lomznabugten transporteres til Cementfabriken i Limhamn. Det danske Orlogsværft har siden 1909 haft en Jærnbeton-Ponton i Brug, og der er intet at udsætte paa den. Én i 1910 fremstillet Bro-Ponton sank derimod under en natlig Storm; den laa og gned op ad Brohovedet, og et løst, flydende Træstykke, der havde lejret sig mellem dette og Pontonen, skamfilede da et ret stort Hul i dens Side. Slige lokale Paavirkninger maa holdes borte ved Hjælp af Fendere (vandrette Trælister) paa de udsatte Steder. Det danske Ingeniør- korps har siden 1912 haft en Stenpram i Brug, og den fejler intet. 3.3. Fartøjets Tværsnit har Form af et lavt Trapez, der ofte nærmer sig stærkt til et Rektangel. Tværbjælkerne i Bund og Dæk ligger i samme lodrette Plan og danner i Forbindelse med Sidespanterne lodrette Rammer, der giver Stivhed mod Sidetryk. Bund og Dæk virker som vandrette Bjælker til at fordele et lokalt Tryk over Spanterne, og ofte forbindes disse yderligere i halv Højde med en vandret Længdebjælke, der støbes sammen med Siden. I Længderetningen faar Fartøjet de værste Paavirkninger, naar dets Midte befinder sig i en Bølgetop eller en Bølgedal8), og Bølgebredden er lig Fartøjets Længde. Overfor disse Paavirk- ninger virker hele Skroget som en kasseformet Bjælke, idet Siderne optager de forskydende Kræfter, mens Trækkræfterne optages af langsgaaende Jærn i Bund og Dæk. Dette Jærn lægges fortrinsvis i Kassens Hjørner, men desuden i een eller flere Længderibber. Pladetykkelsen i Bund og Sider varierer paa de forskellige Værfter lige fra 3 til 12,5 emf men er hyppigst 7—8cm. Ribberne danner ofte mer eller mindre kvadratiske Felter med 1— 2,2 m Sidelinie, og Pladerne beregnes da som krydsarmerede, men der er ogsaa Konstruktører, der sparer paa Længderibberne og til Gengæld bruger mindre Spanteafstand end 1 m, og Pladerne beregnes da som bærende fra Spant til Spant. Hvis Ribberne ogsaa indvendig forbindes med en Plade, bliver Skroget sammensat af lutter vandtætte Celler, men paa Grund af Vægten bruges det som Regel kun for Bundens Vedkommende og kun undtagelsesvis; oftest udføres Inderbunden af Træ som en vandtæt Plankebund. Da Stævnene er mest udsatte for Kollision, er der gerne et vandtæt Rum for og agter, ad- skilt fra Lasterummet ved en Væg af Jærnbeton. l) Jærnbetonpramme skal endog kunne (remstilles for godt og vel Halvdelen af, hvad en Jærnpram koster (B. u. E. 1914, S. 80). En Oversigt over de hidtidige Præstationer paa Skibs- bygningens Omraade findes i B. u. E. 1917, S. 101 (Boon). 2) Gennemrustede Jærnpontoner har man repareret ved at udfore Bunden med et tyndt Lag Jærnbeton (T. F. T. A. /’. J. 1913, S/ 16). Gamle udtjente Træpramme har man omstøbt med Jærnbeton (B. u. E. 1917, S. 140). Man har ogsaa bygget Motorbaade (Schiffbau 1910—11, S. 101, 424; 1911 — 12, S. 66, 331; Ingeniøren 1912, S. 244). Om Konstruktionen af Pramme se Walter Stross: Schwimmkörper aus Eisenbeton (Forscherarbeiten auf dem Gebiete des Eisenbetons, Heft XVI), Schiffbau 1912, S. 69, 184; 1913-14, S. 740. s) I første Tilfælde er det bøjende Moment langt større end i sidste; f. Eks. dobbelt saa stort.