Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
180
M
Indføres (212) og (213) i (211) faas:
db —
<*J
n
nf-h +1/2bci
bc-h — ^bc*
(216)
(217)
Naar man heri indsætter den
for store Værdi af oy, findes en for stor
Værdi af ab.
En endnu
simplere Formel for Gb er følgende af Ingeniør Kartels angivne1):
, Mjoo
2/7 T_£_
(218)
Den er mere paa den sikre Side end (217).
334. Vil man tage Hensyn til Betonens Trækspændinger kan Form-
lerne for dobbelt Armering (§ 344) bruges, naar fc sættes lig Nul.
y. Spændingsbestemmelse naar Bjælkekroppen medregnes.
335. Ved meget høje Bjælker med tynd Plade kan Trykspændingerne i Bjælkekroppen
under den neutrale Akse (Fig. 288) faa Betydning. Tager man Hensyn til dem, bliver Formlerne
(angaaende Udledelsen se: Bauingenieurzeitung 1, 1905)
336. Som Regel vil man kun komme ind paa at regne med Spændingerne i Bjælkekroppen,
naar man vil paavise et alt fastslaaet Tværsnits yderste Bæreevne. Dette gøres lettest paa
følgende Maade (Fig. 289)2).
Den neutrale Akses Beliggenhed er bestemt ved x — ß • h. hvor ß afhænger af Forholdet
mellem Randspændingerne: = idet (Formel 102): ß = n : (j n).
Vi forudsætter foreløbig Randspændingerne kendte og udregner den 1 rykkraft C, som en
massiv Plade vikle kunne optage, og trækker derfra den Trykkraft C, som falder paa det mang-
lende Areal (& — b ) • (x — c). Vi finder:
C = x/2 • b • x • ab
og C'= 50)-(x-e).
Bjælken kan følgelig optage
Momentet:
M = C • m — C • m', (223)
x
hvor m = n---------—,
x — c
og m'= h — c-----------------
Hvis man i Formel (223) ind-
sætter de af de tilladelige Spæn-
dinger afledede Værdier, finder
man det største Moment, Tvær-
snittet kan optage, naturligvis
C______________f <
nemlig: f =-------------- (224)
sj
er Jærnindlægget bestemt ved en
Tilnærmelsesmetode, der er paa den sikre Side, saa er selv om Jærnindlægget er mindre
end efter (224).
Vi vil til Eksempel bestemme det Moment, som Tværsnittet i Fig. 290 kan optage, naar
de tilladelige Spændinger er 40 og 1000.
under Forudsætning af at Jærnarealet har den rette Størrelse,
Er det Moment, Tværsnittet har at optage, mindre, og
Angaaende Udledelsen, se Ing. 1908, S. 255.
s) B. u. E. 1912, S. 296 (Heidingef).