Jærnbeton i Teori og Praksis

73 Ekscentricitet i Brudlast i t i cm 0 ... 276 10 136 15 81,8 20 24.0 i at (Formel 50) ... 173 224 269 oo Man kan af disse Forsøg udlede en meget simpel Lov for Styrken af eks- centrisk paavirkede Betonsøjler, nemlig følgende: En centralt paavirket Søjle svækkes ikke ved en eensidig Tværsnitsforøgelse, der gør den ekscentrisk paa- xirket. Hvis man nemlig dividerer Brudlasten med den centralt paavirkede Del af Tværsnittet, altsaa med henholdsvis 40-40, 20-40 og 10-40 faas: øb = 173 170 205. Loven vedbliver at gælde, selv om Søjlen armeres. 144. Hvis Ekscentriciteten varierer med Belastningens Størrelse, er det paa Forhaand umuligt at sige, hvilken Belastningstilstand, der er den farligste. Man nøjes da ofte med at undersøge Grænse- tilfældene, nemlig største Last i Forbindelse med den samtidige Ekscentricitet og stør- ste Ekscentricitet i Forbindelse med den samtidige Maksimallast. En Søjle, der bærer to Bjælker af Spænd- vidde L og 2 L (Fig. 108), skal altsaa under- søges for Totalbelastning paa den lange Bjælke (Ekscentricitet naar der ses bort fra den korte Bjælkes Egenvægt) og for Totalbelastning paa bægge Bjælker (Ekscentricitet jx)’ ' 1 X / Som Regel er Søjlen sammenstøbt med Bjælkerne, saa der overføres bøjende Momenter til den; disse kan beregnes, -------Hb i!”-'--!som an&ivet * næste Afsnit, men som Regel ind- H ii i1 j lader man sig ikke derpaa; man dimensionerer li-----11 [[ tø 11 J Søjlen, som om den var centralt paavirket, og ilZZZ Zip~.zJJ!rzrSzreducerer til Gengæld den tilladelige Spænding. 11 p I i j i Hvis ingen af Bjælkerne stopper op ved Søjlen 1' " " 11 (Fig. 109, a), kan man regne med 0,9 sb, stopper F,g> 109, een Bjælke op (b), kan man regne med 0,75sft, stop- per to Bjælker op (c), kan man regne med 0,6 sb. En anden tilladelig Fremgangsmaade er at tænke sig Bjælkerne løsskaarne fra Søjlen og gennemskaarne i dennes Akse og derefter regne som angivet ved Fig. 108. Er Forbindelsen mellem Bjælke og Søjle forstærket ved Konsoller, medregnes disse til Bjælken og ikke til Søjlen. q i kg pr cm q 2 kg pr cm Fig. 110. ß. Bestemmelse af de fra Bjælke til Søjle overførte bøjende Momenter x). 145 Hvis Bjælken er kontinuerlig og støbt i eet med Søjlen, vil der kunne overføres bøj- ende Momenter til denne, nemlig naar Fagene har forskellig Spændvidde eller er uens belastede. I det følgende forudsættes Faglængden konstant. Hvis Bjælkens Vinkeldrejning over Søjlen er v (Fig. 110), maa Søjleenden dreje sig samme Vinkel, naar Forbindelsen mellem Søjle og Bjælke er fuldkommen stiv, og det ses let, at Søjlens Moment alene afhænger af denne Vinkeldrejning og er proportional med den. Er Søjlen uendelig bøjelig, virker i) Se desangaaende A. Ostenfeld: Nogle simple Formler for de bøjende Momenter, der paavirker Søjlerne i Konstruk- tioner af armeret Beton (Jng. 1905, S. 83) og Husbygnings- Rammekonstruktion (Jng. 1913, S. 519 og 657). Fremstillingen ovenfor følger i det væsentlige Faber and Bowie: Reinforced Concrete Design.