Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

67 og dybere, hvilket er velkendt fra anstrengende le- gemligt Arbejde, Da der saaledes i en vis Tid, f, Ex, en Time, under Arbejdet omsættes en større Mængde Stof end i samme Tid i Hvile, maa Varmeudviklingen nødvendigvis blive større. At man virkelig bliver varm ved stærkt legemligt Arbejde, er ligeledes en bekendt Sag. Kender man den Mængde Varme, som Forsøgspersonen producerer i Hvile, og maaler man den Mængde, der udvikles i samme Tid under Ar- bejdet, maa Forskellen mellem disse to Størrelser aabenbart være Maal for den Stofskifteforøgelse, som Arbejdet har medført. Et andet Maal maa vi kunne faa ved at bestemme Iltoptagelsen. Kan vi paa en eller anden Maade finde, hvormeget Ilt der optages i en vis Tid saavel i Hvile som under Arbejdet, maa Forskellen mellem disse to Størrelser ligeledes udtrykke den forøgede Stofomsætning. Mellem vore to Maal for Stofskiftet, den optagne Ilt og den udviklede Varme, maa der bestaa et be- stemt Forhold, Kemien lærer os nemlig, at der altid udvikles en konstant Varmemængde, naar bestemte Vægtmængder af to Stoffer — vi kan kalde dem A og B — gaar i Forbindelse med hinanden til et nyt Stof, AB. For Varmeudviklingens Størrelse er det ganske ligegyldigt, om den nye Forbindelse danner sig umiddelbart af de to Stoffer eller gennem en hel Række Mellemled, Hvis A f. Ex. først gaar i Forbin- delse med en Del af B, og det derved fremkomne Stof saa forbinder sig med Resten af B, vil Summen af de fremkomne Varmemængder nøjagtig være den samme, som hvis A strax havde forbundet sig med den hele Mængde B til Stoffet AB, Denne Sætning er af største Betydning for Bestemmelsen af Forhol- det mellem Organismens Varmeudvikling og Iltopta- 5*