Beretning om Studierejse til Amerika

3 lertid indser man, at Opgaven ikke kan løses af denne alene, men kræver Samvirken med andre Samfundsfaktorer; fra anden Side hævder man endda, at det snarere er et Skoleanliggende, og endnu savnes ogsaa den fornødne Lovhjemmel. Med Amerikanernes Respekt for den personlige Frihed vil man dog ikke an- vende Tvang, hvor det er unødvendigt, men vil holde Vejen aaben for det frie Valg af Livsstilling. Tvang bliver paa Forhaand betegnet som udemokratisk, og desuden mener man ikke, at en forudgaaende Undersøgelse kan give tilstrækkeligt Grundlag. En saaclan kan kun vise, hvilke Egenskaber Individet er i Besiddelse af, ikke hvilke,. det er i Stand til at erhverve gennem en Uddannelse, og dette, der netop er Hoved- sagen for de unge, kan kun selve Uddannelsen vise. Paa den anden Side gælder det om at vække og retlede Børnenes Ønsker for at muliggøre et fornuftigt Valg. Dette bliver kun muligt, naar man giver de unge et fyldigt Indtryk af, hvad Livet byder i Retning af Livsstillinger, hvilke Fordele og Pligter, de er forbundne med, hvilke Egen- skaber og Evner, de udkræver, og hvilke Farer, det rummer for deres Livslykke at træffe et urigtigt Valg. Bevægelsen er udgaaet fra den nu afdøde Professor Frank Pearson og begyndte i Boston 1908 med Oprettelsen af et Kontor for faglig Vejledning (vocational, guidance), der dog i Parentes bemærket ogsaa tog sig af Vejledning for ældre. Bevægelsen vakte tidlig Opmærksomhed indenfor Skolekredse. Skolernes Medvirken var i Virkeligheden ogsaa paakrævet, da det vilde være umuligt at give Børnene tilstrækkelig Vejledning under et kort Besøg paa et Kontor, dertil hørte en virkelig Undervisning i faglig Sam- fundslære. Under denne vilde man ogsaa selv kunne faa et Indtryk af Barnets Øn- sker. Man vilde desuden vinde samfundsmæssigt, at Befolkningslagene lærte hinanden bedre at kende og fik større Forstaaelse af hinandens Betydning, indbyrdes Afhængig- hed og Nødvendighed for Samfundet. Bevægelsen bredte sig hurtig. I 1914 havde saaledes ca. 100 Skoler paa egen Haand optaget Arbejdet, dels som Undervisning, dels som anden Vejledning ved Valg af Pladser. Krigen gav Bevægelsen yderligere Vind i Sejlene, idet man i højere Grad end tidligere fik Øjnene op for det samfundsmæssigt ønskelige i Gennemførelsen af en forøget Økonomi med det menneskelige Arbejde gennem en bedre Udnyttelse af na- turlige Anlæg og Tilbøjeligheder hos den enkelte. Saaledes skriver Chefen for det amerikanske Skolevæsen P. P Claxton (commissioner of United States bureau of edu- cation. Washington) i et Forord til en Redegørelse for Bevægelsens Forløb af W. Car- son Ryan (Vocational guidance and the public schools, Bulletin 24, 1918): ,.Det grundlæggende i de Principper, der udtrykt i Bevægelsen for faglig Vej- ledning liar vist sin særlige Værdi overfor Nødvendigheden under Krigen, og de vil blive endnu bedre forstaaet under den Genopbygningsperiode, der vil følge efter. Den Rolle, Skolerne kan faa tildelt under Bestræbelserne for at opnaa en bedre Udnyttelse af det forhaand en vær ende Menneskemateriale, er meget betydelig. Ved at gøre alle Børn bekendt med alt Arbejde lier i Verden, med dets Muligheder og Pligter, kan Skolerne udøve en Virksomhed bedre end nogen anden er i Stand til.“ For at se paa hvilken Maade dette kan tænkes gennemført, maa vi give det amerikanske Skolevæsen en kort Omtale. Skolerne er dels almene, dels faglige. De første bestaar dels af Forskoler (primary schools), der igen er delt i Underklasser paa 5 Aar og Overklasser (grammar classes) paa 3 Aar, dels af Efterskoler (secundary schools, high schools). Der undervises 4—5 Timer om Dagen i de 5 første Ugedage og Sommerferien er paa 3 Maaneder. Undervisningen, Betegnelser og Kundskabs- mængde er dog lige som saa mange andre Forhold noget forskellig i de enkelte Stater, hvis Selvstændighed saa vidt muligt opretholdes. Alt i alt betyder den amerikanske Skoleundervisning sikkert noget mindre end den danske med samme Aarsvarighed.