Beretning om Studierejse til Amerika

De amerikanske Fagskoler støtter sig til den Smith-Hughes Lov af 1917. Denne skal raade Bod paa den manglende regelrette Oplæring i Fagene og er gennemført under Indtrykket af Ulemperne derved under Krigen. Loven gør Forbundsregeringens Understøttelse afhængig af, at der undervises i almindeligt lønbetalt Fagarbejde. Under- visningen kan efter Loven meddeles til Piger og Drenge, der har truffet et Fagvalg, og som ønske at indtræde i dette som øvede Lønarbejdere, til Piger og Drenge, der allerede have fundet faglig Beskæftigelse, og som ønsker at kunne udføre denne bedre, og til Lønarbejdere, der har fundet Beskæftigelse og som ønsker at forøge deres Fag- kundskab og Erhvervsdygtighed for at kunne opnaa niere ansvarsfulde Stillinger. Under- visningen drives baade som uafbrudt Dagskole, som Dagskole i en Del af Tiden (part time) og som Aftenskole. Fagskolerne svarer nærmest til vor Fagskole for Haand- værkere og mindre Industridrivende, dog at Undervisningen er Hovedformaalet, at denne drives paa en bredere Basis som en egentlig Oplæring i Fagene og at Skolerne er spredte over et større Areal, og derfor er lettere tilgængelige for Befolkningen. Amerikanerne inddeler Børn og unge Mennesker, der efter at liave forladt Skolerne skal anvises Arbejde, i tre Grupper, nemlig: a) Børn, der forlader Skolerne ved Udløbet af don skolepligtige Alder, der i de fleste Stater ophører med det fyldte 14. Aar, sjældent senere, uden at havo gennem- gaaet hele Forskolen. b) Børn, der fuldfører Undervisningen i Forskolen og opnaar en Del af. eller hele Undervisningen i Efterskolen. c) Unge Mennesker, der paabegynder eller fuldfører Undervisningen i de højere Læreanstalter. Børn af den første Gruppe betragtes som ikke havende fuldendt deres Skole- gang og man tilstræber at lade disse gennemgaa liele Forskolen. I fem af Staterne er der for disse Børn indført Skoletvang i en Del af Tiden indtil det fyldte 18. Aar. Der er dog ogsaa Bestræbelser oppe for at indskrænke Forskolen til 6 og udvide Efter- skolen til 6 Aar, saaledes at Børnene i alle Tilfælde gennemgaar Forskolen. Den første Gruppe indeholder Børn, der for største Delen ikke har kumiet følge med i Skolen, som selv er bleven ked af Skolen eller hvis Forældre, er blevet utilfredse med denne. Kun ca. % af Børnene har forladt Skolen paa Grund af øko- nomisk Trang. Børn af denne Gruppe er meget uheldigt stillede. De vil ikke kunne faa faglig Vejledning i Skolerne, der næppe kan give denne saa tidligt. Kun et Mindre- tal opnaar egentlige Lærepladser. Hovedmængden bliver beskæftiget med ganske usam- mensat Arbejde i Fabrikerne, med mer eller mindre Sæsonarbejde, med Budtjeneste o. s. v., o. s. v., Arbejde, der giver ingen eller kun ringe Udvikling. I værste Til- fælde tilbringes Tiden med Lediggang. Først med det fyldte 16. Aar bliver de som Regel kraftigt nok udviklede til virkeligt fagligt Arbejde, men de er da ofte sløvede eller ødelagt ved faglig Vagabondering. Tiden fra det 14. til det 16. Aar er ofte i billigste Tilfælde spildt, og senere i Livet vil de som Regel kun kunne opnaa det daar- ligste og slettest lønnede Arbejde. Langt bedre stillet er Børn i den næste Gruppe, og Bestræbelserne gaar og- saa ud paa ;it trække saa mange som muligt fra første Gruppe (»ver i denne. Dette kan naturligvis være forbundet med Vanskeligheder, dels økonomiske, dels rent menne- skelige, idet den fornødne Interesse for Skolearbejdet mangler. Det sidste bunder og- saa ofte i, at Børnene selv eller deres Forældre trods alt ikke er klar over Skolens Nytte. For at imødekomme dette er man enkelte Steder kommen ind paa Undervis- ning i en Del af Tiden, af og til under et forstaaencle Samarbejde (cooperation) mel- lem Skolerne og de praktiske Virksomheder. Ideen til det sidste skyldes Professor