Om Synthetisk Ammoniakfabrikation

74 høj Temperatur under Ilttilledning inden den endelige Reduk* tion — ev. under samtidig Tilsætning af basisk virkende Stoffer — at være af god Virkning. Men dernæst er det meget vigtigt at indrette sig saadan, at det i Reaktionsluften tilstedeværende Kvælstof og Brint heller ikke indeholder saadanne Gifte. Alle* rede et Indhold af 0,00001 % Svovl i Luftblandingen kan saa* ledes begynde at virke skadeligt, saa at f. Eks. selv elektrolytisk fremstillet Brint, der dog ellers gælder for at være et særdeles rent Stof, sædvanligvis maa underkastes en indgaaende Rensel* sesproces inden Anvendelsen. Hvorledes denne Rensning af Reaktionsluftarterne i de enkelte Tilfælde bedst finder Sted, af* hænger naturligvis af Fremstillingsmaaden og det deraf betin* gede Indhold af Urenheder og disses Art; oftest maa Processer som Filtrering, Vaskning, Tørring o. 1. tages til Hjælp, men vil sjældent vise sig at være tilstrækkelige; at lede Luftarterne hen over passende Absorptionsmidler, f. Eks. smeltede Alkali* eller Jordalkalimetaller vil derimod ofte vise sig at have en gunstig Virkning. En fordelagtig Renselsesmethode angives at bestaa i, at man lader de paagældende Luftarter, allerede inden de træder ind i Reaktionsrummet, komme i Berøring med noget af det Stof, som i Reaktionsrummet anvendes som Katalysator, idet samtidig Temperaturen holdes ret høj; derved vil allerede paa dette Tidspunkt optages saa meget af Giftstofferne, at Kata* lysatorens Virkning ikke skades deraf. En Rensning og Tør* ring af Luftartsblandingerne med koncentreret Svovlsyre, hvad der jo ellers saa hyppigt bringes til Anvendelse overfor Luftarter, er derimod her ganske udelukket, da de uundgaaeligt meddrevne Svovlsyredampe hurtigt vil ødelægge Katalysatoren og faa dens Virkning til ganske at ophøre. Hvad angaar den Temperatur, ved hvilken »Badische« gen* nemfører den fabriksmæssige Ammoniaksynthese, er der intet bekendt om dens nøjagtige Højde, sandsynligvis er den belig* gende omkring 5—600 °. I Habers oprindelige Forsøgsanord* ninger blev jo som nævnt Reaktionsrummet opvarmet til den ønskede Varmegrad ved elektriske Opvarmningsanordninger; som det kan ses af en Række Patenter har »Badische« mulig* gjort at undvære denne Opvarmning udefra, idet den ved selve Processen udviklede Varmemængde er tilstrækkelig til at op* varme Reaktionsluften til den ønskede Temperatur og holde Apparatet stadig opvarmet dertil. Naar et Apparat skal sættes i