Om Synthetisk Ammoniakfabrikation
Forfatter: C. Jacobsen
År: 1918
Serie: Særtryk af Naturens Verden
Sider: 77
UDK: 661.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
dermed en Tilbagegang af de katalytiske Egenskaber. Hvad der
egentlig menes hermed, synes ikke at være helt klart.
Men ligesom saaledes smaa Mængder af fremmede Stoffer
kan have en i høj Grad fremmende Indvirkning paa Katalysa?
torerne, kan ogsaa visse Indblandinger have den modsatte Virk?
ning, virke som Reaktions? eller Kontaktgifte. Analoge Forhold
kendte man meget vel fra andre, i længere Tid i Tekniken an?
vendte katalytiske Processer, i særlig Grad fra den ogsaa af
»Badische« udviklede Platinkontaktmethode til Fremstilling af
Svovlsyreanhydrid, hvor f Eks. Arsen havde vist sig i Løbet af
kort Tid at kunne hæmme Platinkatalysatorernes Virksomhed
stærkt. De Stoffer, som ved Ammoniaksynthesen navnlig har
vist sig at være farlige Reaktionsgifte, er først og fremmest
Svovl, Selen, Tellur, Fosfor, Arsen, Bor, endvidere Svovlsyrling,
Kulstofilterne og i det hele taget mange Kulstofforbindelser;
endelig nogle let smeltelige Metaller som Bly, Tin og Wismuth.
Disse Stoffer vil allerede i højst minimale Mængder kunne
hæmme Reaktionen og gøre Katalysatorerne ubrugelige, saavel
saafremt de oprindelig er til Stede i disse som naar de stadig
tilføres dem med Reaktionsluften. Saaledes vil en Jernprøve,
der er fremstillet af teknisk Ferrioxyd med et Indhold af 1 °/oo
Natriumsulfat, være saa godt som uden katalytisk Virkning.
Jern, der indeholder 0,1 % Svovl, er i Regelen ubrugeligt, inde?
holder det 0,01 % er dets Virkning sat betydeligt ned, omend?
skønt saadant Jern saavel i sit Ydre som ved de sædvanlige
fysiske og kemiske Undersøgelsesmethoder næppe er til at
skelne fra fuldstændigt rent Jern. Blot ved at passere gennem
de almindelige Luftledninger af Jern kan Reaktionsluften optage
skadelige Urenheder; de Spor af Smøreolier, som ved Luftens
Komprimering i Luftpumperne let gaar over i denne, kan ogsaa
gøre sig ubehageligt bemærket.
Det er da klart, at man paa alle Maader maa søge at værne
sig imod disse Giftstoffer. Først og fremmest maa man selvføl?
gelig sørge for, at de friske Katalysatorer saa vidt muligt er frie
for dem, dels ved at vælge Raamaterialer til Fremstillingen, som
saa vidt muligt er »kemisk rene«, i det mindste frie for de mest
uheldigt virkende Gifte, dels ved at underkaste de færdig?til?
beredte Katalysatorer en passende Rensning; ogsaa i denne
Henseende synes den omtalte Smeltning af Katalysatorerne ved