Om Synthetisk Ammoniakfabrikation

72 smelte det i en Iltstrøm. Ogsaa Reduktionens Længde er af Be* tydning, den skal helst væie saa kort som muligt. En højst ejendommelig Rolle spiller den saakaldte »Aktivering« af Katalysatorerne. Det har i utallige Tilfælde vist sig, at ved at foretage Tilsætninger af smaa Mængder af visse Stoffer til Katalysatorerne, kan disses Virkningsgrad forøges højst betyde* ligt. Som saadanne Hjælpestoffer — Aktivatorer — kommer navnlig i Betragtning Ilter, Hydroxyder, Karbonater, Salte eller andre Forbindelser af Metaller hørende til Alkalimetallernes eller de alkaliske Jordarters Gruppe, men iøvrigt kan mangfol* dige andre Stoffer have den samme Virkning. Allerede et Ind* hold af 1 °/o eller væsentlig mindre af saadanne Stoffer kan være tilstrækkelig til at give en Katalysator med en for prakti* ske Formaal ganske utilstrækkelig Virkning en meget betydelig og stærkt iøjnefaldende reaktionsfremmende Evne. Fænomenet har almen Gyldighed; der er ingen Katalysator, hvis ammoniak* dannende Virkning man ikke i betydelig Grad kan forøge ved at foretage Tilsætninger til den af passende Art. Som et Eksem* pel paa Virkningsgraden af en saadan Katalysator kan nævnes, at en Jernkatalysator, fremstillet ved at opløse Jern sammen med 10 % Magnesia i Salpetersyre, gløde den dannede Nitrat* blanding og reducere de herved opstaaede Ilter i en Brintstrøm, giver en 10—100 Gange saa stor Ammoniakmængde som rent Jern alene. Ogsaa ved Aktivatortilsætningen vil en Opvarmning af Blandingen inden Reduktionen til en meget høj Temperatur, helst i en Iltstrøm, være af Betydning for Katalysatorens Effek* tivitet. I mange Tilfælde vil allerede de smaa Mængder Uren* heder, der normalt findes i de Raamaterialer, hvoraf Katalysato* rerne fremstilles, være tilstrækkelige til at have en jbetydelig aktiverende Virkning paa dem. Hvad den egentlige Aarsag er til den store Indflydelse, de forholdsvis smaa Mængder aktiverende Stoffer udøver paa Ka* talysatorernes reaktionsfremskyndende Egenskaber, derom synes man kun i ringe Grad at være paa det rene. Bernthsen har i et Foredrag fremsat den Antagelse, at den stærke Aktivering skyldes at Indblandingerne ved Ophedningen opløser sig eller bli* ver fint fordelte i Metaliltet, og at der herved ved den paaføl* gende Reduktion opstaar et iøvrigt ikke paaviseligt Skelet inden i Metalmassen, hvad der paa den virksomste Maade vil forhin* dre, at der kan indtræde en Formindskelse af Overfladen og