Vejledning ved Øvelserne i Den Polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium

12 Udmaaling af Arealer. Det er ved Undersøgelse af Maskinanlæg navnlig Dia- grammer, der bliver Brug for at udmaale Arealet af. Hvor- ledes det kan ske ved inddeling i Strimler er omtalt B I S. 412. Wilda’s Arealmaaler, som er bygget paa dette Prin- cip, er omtalt i Brand S. 322. Kvadreret Papir, helst gennemsigtigt, kan undertiden gøre Nytte, navnlig naar der ikke kræves stor Nøjagtighed; som oftest bliver det dog- for omstændeligt at anvende det netop ved Diagrammer, hvis Kontur i Reglen er saaiedes, at der bliver urimelig mange Brøkdele af Kvadrater at regne med ved Optællingen. Den simpleste og hurtigste Maade at udmaale et Diagram paa, er ved Hjælp af Planimetret, og der kan tillige med dette Apparat opnaas betydelig Nøjagtighed. Af de forskel- lige Konstruktioner skal her kun kort omtales de to, som benyttes paa Laboratoriet, nemlig Amsler’s Polarplanimeter og Coradi’s Kompensationsplanimeter. Yderligere Oplysnin- ger kan faas i Brand S. 191—221. Hoveddelene i Amslers Polarplanimeter (Fig. 4) er Pol- armen O B, Kørearmen B A med Kørestiften A, samt Maale- rullen M, der er i fast Forbindelse med Kørearmen, medens denne og Polarmen er forbundne ved et Hængsel med lod- ret Akse ved B. Maalerullens Plan er vinkelret paa Køre- armen. Udmaalingen af en lukket Figurs Areal foregaar, idet man fastholder Punkt O (Polen) og lader Stiften A lølge Figurens Omrids 1 Gang rundt. Arealet vil da være be- stemt ved den Drejning, Maalerullen samtidig- har udført. Det indses let, at Figurens Areal vil være lig- med Summen af alle de Arealelementer (regnede med Fortegn), der ligger mellem 2 og 2 paa hinanden følgende Stillinger af Kørear-