Vejledning ved Øvelserne i Den Polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium

18 ved Hjælp af et lille Skydelod. Den Beholder, i hvilken Vædsken befinder sig under Vejningen, maa selv vejes enten før eller efter Hovedvejningen. Den søgte Vægt faas da som en Differens, og Nøjagtigheden bliver desto større, jo mindre Taraen er i Forhold til Bruttoen. Det vil i Reglen være det bekvemmeste ikke ligefrem at afveje Beholderen, men at udligne dens Vægt (aftarere den) ved Hjælp af Hagl el. lign. Ved nogle af Laboratoriets Decimalvægte er selve den store Vægtskaal en trugformet Beholder, som direkte kan optage Vandet, og i hvis Bund der lindes en Ventil, hvorigennem det kan udtappes efter Vejningen. Man maa sørge for, at denne Ventil holder tæt under Skaalens Fyld- ning, eller i hvert Fald opsamle det Vand, der løber gennem den, og- hælde det i Skaalen inden Vejningen. Disse Vægte vil i det følgende blive betegnet som Vandvægte. Laboratoriet er ogsaa indrettet paa at kunne maale Vand- mængder ved Hjælp af Overfald. Der findes nemlig anbragt over Lofttanken en lang Trærende, over hvis ene Ende den Ledning udmunder, gennem hvilken Vandet trykkes op af en af Pumperne. Vandet løber saa gennem Renden (Fig. 8), passerer undervejs nogle Traadvæv, hvorved Hvirvlerne dæm- pes, og ender saa med at løbe ud over et ved den anden Ende anbragt Overfald med nøjagtig- vandret og skarp af- skaaret Kant. Gennem en vandret Strimmel af 'Gennem- strømningsarealet med Bredde b og Højde dx vil Vandet strømme ud med den teoretiske Hastighed }/2g-x, og den teoretiske Udstrørnningsmængde vil da være j/Tg-x • dF = T 2 g-x • b-dx , altsaa for hele Gennemsnitsarealet b • |/ 2 g \l x ’ dx = b • |/ 2 g • h3 •