Vejledning ved Øvelserne i Den Polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium

19 Den virkelige Udløbsmængde Q bliver en anden, dels paa Grund af Kontraktion, dels fordi Hastigheden paavirkes af Friktionen (har kun ringe Indflydelse) og- af den Omstæn- dighed, at Vandet kommer løbende gennem Renden med en vis Hastighed, hvilket faar desto større Betydning-, jo større Forholdet y er. Hastighedskoefficienten s kan ifølge Frese regnes til e = 1 + 0,55 (t)2 Kontraktionskoefficienten /z0 kan, naar Sidekontraktion undgaas ved at give Overfaldet samme Bredde som Renden, ifølge Frese regnes til A,._ , 0,0021 — 0,615 + —tø Den virkelige Udløbsmængde bliver altsaa 2 ___________________________________________ Q = 3 b.| 2g*h3 , hvor /./ = fj0-£ kaldes Udløbskoefficienten. h skal maales saa lang-t borte fra Overfaldet (mindst 1 m), at Vandspejlets Sænkning ned mod dette endnu er umærke- lig. Bekvemmere er det i Reglen at indrette det som vist paa Fig. 8. Paa Bunden af Renden er der tæt ved Over- faldet stillet et Brædt paa Højkant, og i dettes ene Side- flade udmunder et tyndt Rør, der føres vandtæt gennem Rendens Væg og hen til et bekvemt anbragt Vandstands- glas. Her vil Vandspejlet da stille sig i Højde med det usænkede Vandspejl i Renden, selv om Røret udmunder temmelig’ tæt ved Overfaldet. Ved Siden af Vandstands- glasset anbringes en Skala, hvis Nulpunkts Beliggenhed i Forhold til Overfaldskanten kan fastlægges ved før og efter Forsøget at lade Vandet i Renden løbe af, til det staar i Højde med Kanten og saa tage en Aflæsning-. Saafremt der er Sidekontraktion, bliver Forholdene mere indviklede, og man kan ikke regne med ovenstaaende simple Udtryk for //0- Det kan dog ikke altid lade sig gøre at undgaa Sidekontraktionen ved at gøre Overfaldets Bredde lig med Rendens, thi derved kan Højden h let ved smaa Vandmængder blive saa ringe, at den uundgaaelige Fejl i Maalingen af den faar altfor stor Indflydelse. Man kan da 2*