Vejledning ved Øvelserne i Den Polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium

Forfatter: P. Schrøder

År: 1910

Forlag: Emil Kristensens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 81

UDK: 621.01 Schr TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000079

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
17 Varmegrad, bliver det maaske nødvendigt at tage Hensyn baade til Vædskens forandrede Vægtfylde og til Beholderens forandrede Rumfang. Skal man maale en stadig flydende Vædskestrøm, er det hensigtsmæssigt at have to kalibrerede Beholdere ved Siden af hinanden, f. Eks. sammenbyggede som skitseret i Fig. 7. Tilløbsrøret maa da enten være indrettet med et Svingled eller ende med en Stump Slange, saa- ledes at Vandet kan ledes enten i den ene eller i den anden Beholder. Medens den ene fyldes, tømmes den anden, og Afløbet maa naturligvis være saa stort, at Tømningen af den ene Be- holder kan foregaa, og dens Afløbshane blive luk- ket, inden den anden er fuld. Man lader den fylde sig-, indtil Vandet løber over Skillevæggen, svin- Fig. 7. ger saa Røret eller Slangen over, lader det overskydende Vand drive af og tømmer ud. De to Beholdere vil jo næppe være lige store, og man maa derfor holde Regnskab med, hvor ofte hver af dem fyldes. En stadig flydende Vædskestrøm kan ogsaa maales ved Hjælp af Udløbsaabninger. Den Vædskemængde, der i en vis Tid løber ud af en Aabning i Siden eller Bunden af et Kar, vil rette sig efter Aabningens Form og Størrelse samt dens Dybde under Vædskens Overflade. Saavei Friktionen som Kontraktionen vil bevirke, at den virkelige Udløbs- mængde er mindre end den teoretiske. Den kan udtrykkes ved (Hiitte I, S. 255) _____ Q — (iF\'2gh, naar Trykhøjden h er konstant. Laboratoriet benytter denne Metode til Maaling af Salt- vandsmængden ved Forsøg med Køleanlæget. Der anvendes en saakaldt Danaide, et Kar med 10 Huller i Bunden, af hvilke der kan benyttes et vilkaarligt Antal efter den Mængde, der skal maales, idet de øvrige tilproppes. Naar Hullerne sidder tilstrækkelig langt fra hverandre, kan man regne, at Udløbsmængden gennem flere af dem er lig med Summen af Udløbsmængderne gennem de enkelte Huller, og man kan da ved særlige Forsøg- bestemme Udløbskoefficienten p for hvert Hul for sig, idet man ligefrem vejer det, der løber ud i en vis Tid, medens Trykhøjden holdes konstant. Vædskemængder kan ogsaa maales ved direkte Vejning, hvortil da i Reglen benyttes en Decimalvægt, hvis Paalide- lighed naturligvis maa undersøges. Regulering kan foretages