Vejledning ved Øvelserne i Den Polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium
Forfatter: P. Schrøder
År: 1910
Forlag: Emil Kristensens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 81
UDK: 621.01 Schr TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000079
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Polens Beliggenhed i Forhold til Figuren bestemmes efter
de tidligere nævnte Regler, men det vil da ses, at for en
bestemt Stilling af Polen vil Apparatet kunne anbringes i 2
forskellige Stillinger, nemlig med Maalerullen enten paa den
ene eller paa den anden Side af Forbindelseslinjen mellem
Polen og Kørestiften. Da man nu for Kontrollens Skyld
altid maa planimetrere et Areal mindst 2 Gange, saa udfører
man Udmaalingen med Apparatet den ene Gang i den ene
Stilling, den anden Gang i den dermed symmetriske, og op-
naar herved, at en Fejl i Resultaterne, hidrørende fra, at
Rullens Plan ikke er nøjagtig vinkelret paa Kørearmen, vil
blive positiv den ene, negativ den anden Gang og forsvinde
i Middeltallet.
Maaling af Vædskemængder.
Som oftest drejer det sig om Vand, ved Køleanlæget og-
saa om Saltvand, ved Diesel- og Petroleumsmotorerne om
Olje. De anvendte Metoder bliver noget forskellige, eftersom
det er større eller mindre Mængder, der skal maales. Til
smaa Mængder kan bruges Maaleglas, til større Mængder
andre kalibrerede Beholdere. Det Fortætningsvand, der un-
der Forsøg- med Dampmaskinerne opsamles i Kondenspot-
terne, maales ved med saa langt et Mellemrum som muligt
at foretage 2 Aflæsninger paa de med Vandstandsglassene
forbundne Skalaer og notere de tilsvarende Klokkeslet. Naar
Potterne i Forvejen er kalibrerede saaledes, at man ved,
hvad Inddelingerne svarer til, faas let Mængden af Fortæt-
ningsvand i det paagældende Tidsrum. Ved Forsøg med
Pumperne og Vandturbinen benyttes ofte Lofttanken som
Maalekar, idet ogsaa her 2 Stillinger af Vandspejlet og- de
tilsvarende Klokkeslet noteres. Paa Vandet flyder en Svøm-
mer, fra hvilken en Traad gaar op om et Par Tridser og
ned i Maskinsalen, hvor den anbragte Kontravægt bærer en
Viser, som peger paa en inddelt Skala. Denne angiver paa
den ene Side Vandspejlets Højde over Tankens Bund, paa
den anden Side Vandspejlets Kote (i Forhold til et vilkaar-
lig valgt Nulpunkt).
Ved Anvendelsen af kalibrerede Beholdere maa man ved
en lagvis Kalibrering undersøge, om de med tilstrækkelig
Nøjagtighed kan regnes at være prismatiske. Man maa des-
uden vide, ved hvilken Temperatur Kalibreringen er foreta-
get, og dersom Maalingen udføres ved væsentlig anden