Vejledning ved Øvelserne i Den Polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium

Forfatter: P. Schrøder

År: 1910

Forlag: Emil Kristensens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 81

UDK: 621.01 Schr TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000079

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
15 rundt til Udgangspunktet og tager atter en Aflæsning-, og er man gaaet rundt i samme Retning som Urviserne, vil den sidste Aflæsning være større end den første. Differensen imellem dem — Planimeterdifferensen — er et Maal for Rullens Vinkeldrejning, og er Polen valgt udenfor Figurens Omrids, faas Arealet i m2 ved at multiplicere med 2 (i Hen- hold til Angivelsen ved det Mærke paa Kørearmen, som denne er indstillet paa). Er Polen valgt indenfor Figurens Omkreds, skal til Planimeterdifferensen adderes det Tal, der staar ved den anvendte Streg paa Kørearmen paa dennes øverste vandrette Flade (i dette Tilfælde 20863), og saa først multipliceres med 2, hvorved faas Arealet i m2. Ønsker man at faa sand Størrelse af Arealet, indstilles Kørearmen paa et Mærke, ved hvilket der intet Maalestoks- forhold er angivet. Ved Udmaaling af et Diagram er det som Regel ikke Arealet, men Diagrammets Middelhøjde, der har Interesse. Den kan naturligvis faas ved at dividere Arealet med Dia- grammets Længde, men den kan ogsaa faas mere direkte. Der findes nemlig paa Planimetret 2 opad vendende Spidser, den ene paa Kørearmen, den anden paa dennes Hylster. Afstanden mellem Spidserne er altid lig med Kørearmens Længde fra Kørestiften til Hængslet. Ved at vende Plani- metret med de 2 Spidser nedad, kan man indstille Afstanden mellem dem til at være lig med Diagramlængden, og Dia- grammets Middelhøjde faas da i mm ved at multiplicere Pla- nimeterdifferensen med 0,06. Denne Fremgangsmaade er navnlig fordelagtig, naar man skal udmaale et større Antal Diagrammer af samme Længde. Coradi’s Kompensationsplanimeter er ogsaa et Polarpla- nimeter, og- Teorien er derfor den samme som for Amsiers. Forskellen bestaar navnlig i, at Forbindelsen mellem Køre- arm og- Polarm ved Coradis bestaar af et Kugleled og er let at samle og- at adskille, medens den ved Amsiers er per- manent Endvidere har Kørearmen ved Coradis Planimeter ikke nogle enkelte Mærker, men en med Nonius forsynet Maalestok, hvis Inddelinger angiver Armens Længde fra Kørestiften til Kugleleddet i halve mm. En Tabel, som føl- ger med hvert Instrument, indeholder de til visse Armlæng- der svarende Konstanter, som maa benyttes, dersom man vil udmaale selve Figurens Areal. Ønsker man derimod Middel- højden, indstilles ogsaa her paa Diagramlængden, og Plani- meterdifferensen multipliceres med 0,06.