Vejledning ved Øvelserne i Den Polytekniske Læreanstalts Maskinlaboratorium
Forfatter: P. Schrøder
År: 1910
Forlag: Emil Kristensens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 81
UDK: 621.01 Schr TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000079
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Fu — kr 2 c)' eller
Fz- = kr S å 4- k*
hvor kx og k2 kan udregnes en Gang for alle.
2: cJ maales .forøvrigt ikke direkte som en Vinkel, men
man maaler, hvor mange Omdrejninger Maalerullen gør.
Dennes Omkreds er delt i 100 Dele, og tæt op til Indde-
lingen ligger en fast Nonius, saaledes at Tusindedele af en
Omdrejning kan aflæses her. Det hele Antal Omdrejninger
aflæses paa en Tælleskive, der ved Snække og Snækkehjul
drejes 1 Gang rundt, medens Rullen drejer sig 10 Gange.
Skivens Kant har 10 Delestreg-er, der passerer forbi et fast
Mærke (Fig. 4).
Kørearmens Længde kan forandres, hvorved jo ogsaa
Konstanternes Størrelse ændres. Sammenhørende Værdier
findes dels i den med Apparatet følgende Brugsanvisning,
dels paastemplet selve Kørearmen.
Vil man nu udmaale Arealet af en Figur, der er tegnet
f. Eks. i Maalestoksforholdet 1 : 500, saa indstilles Kørearmen
ved Forskydning i sit Hylster paa det Mærke, ved hvilket
der staar 2 m 1:500. Det Papir, hvorpaa Figuren er
optegnet, fastgøres paa en vandret, jævn Flade, og Plani-
metret opstilles, helst med Polen udenfor Figuren. Herved
maa iagttages:
2) at Nøjagtigheden bliver størst, naar Polen anbringes
saaledes, at den ligger dels i Figurens største Udstræk-
ning, dels i Maalerullens Plan, naar Kørestiften staar
omtrent i Arealets Tyngdepunkt,
3) at Kørestiften skal kunne følge Figurens Omrids, uden
at Maalerullen ved Ujævnheder i Underlaget eller paa
anden Maade hindres i at dreje sig frit.
Paa Figurens Omrids afmærkes et Punkt skarpt, f. Eks.
ved en lille Tværstreg, Kørestiften anbringes i Punktet, og
der tages en Aflæsning, dels paa Tælleskiven (det mindste
af de 2 Tal, mellem hvilke den faste Streg staar, opnoteres),
dels ved Hjælp af Nonius, hvis Nulstregs Stilling giver Hun-
drededele af en Omdrejning, medens Tusindedelene angives
af den Streg paa Nonien, der staar lige ud for en Streg paa
Rullens Omkreds. Der aflæses paa denne Maade ialt 4 Cifre,
der opskrives i den angivne Orden og tilsammen betragtes
som et helt Tal (altsaa intet Komma!), idet Konstanternes
Værdier er afpassede herefter.
Nu lader man Kørestiften følge Figurens Omrids en Gang