Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

154 MEELMALIiVG, QV.ERNENE, STENENE. godt ved en varm Luftsfrom, med mindre man snart skal male det fugtigt, da man kan halvtörre del eller blande det i et pas- sende Forhold med lör Sæd og lade begge henligge samlede en kort Tid. Malingen foretages næsten allid imellem to horizontale, skivc- formige Stene (Qværnene), af hvilke den nedersle a (Fig. 213), som kaldes Liggeren, er fast understottet, medens den anden b, som kaldes Loberen, drejer sig meget hurtigt rundt, 60—120 Gange i Minutten efter Omstændighederne, skjondt man i Vind- møllerne ofte maa nøjes med en mindre Hastighed, af Mangel paa Kraft. Loberen hænger paa Enden af en staaende Axel c (Langjernet), som forneden hviler i cl Fodleje (Ternen) og midt i Liggeren understottes af et Halsleje (Bosset), i de simple Möller el Træror, der er aabnet paa den ene Side, for at give Plads for en i Talg dyppet Klud, der holder Axlen smurt, i de bedre et regelmæssigt Leje med 2—4 Pander. Loberen er aaben i Midten og hviler paa Enden af Langjernet med et i Stenen indladt Tverstykke af Jern (Sejlet). Over Loberen ligger Fyldeværkcl; dertil hörer en stor fiirkantet Trætragl (Skruv) d, i hvilken Sæden efterhaanden fyldes, f. Ex. ved en Slange fra det overliggende Loft. Skruven er gjerne halvt lukket med en skraa Rende e (Klapskoen), som for Enden er udskaaret som en Gaffel og sættes i rystende Bevægelse ved en fiirkantet For- længelse af Langjernet. Fyldningen reguleres ved at hæve og sænke Klapskoen, og naar der ikke er mere Sæd i Skruven, giver en lille Klokke f sig til at ringe. Stenenes Afstand regu- leres ved Letværket, der hæver eller sænker Ternen ubetydeligt. Dette skeer enten ved en Skrue eller ved en Vægtstang g. Qværnene ere indfattede med tyndt Træværk; en Aabning h fOrer Melet bort. Til Möllestene vælger man, efter Omstændighederne, for- skellige Materialier, der dog alle rnaae have en vis Fasthed, for at taale Billingen, holde Kanterne af Straalerne skarpe, ikke slides for stærkt og ikke give Gruus fra sig, og desuden have naturlige Huller eller Ruhed, for al kunne dele Kornet. Til usigtet Meel bruges meest Sandstene (her skaansk eller born- holmsk), fordi de ere rue nok til at male Kildet nogenhinde; til sigtet Meel af fugtig Sæd ere de rhinske Steen af porös Lava bedst, til sigtet Meel af tön et Sæd bruges franske Steen af tæt, noget porös Qvarls, der gjerne samles af flere Stykker. For