Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

MEELMALIXG, HILLINGEN. 155 at Løberen kan faae en stadig Gang, foretrækkes Stene paa 4' ä 51 Fod (9 å 11 Spend) i Diameter, med 10—12 Tommers Tykkelse fra forst af. Naar en Lober er slidt for nær, kan den endnu en Tidlang bruges som Ligger. Löberen maa om- hyggeligt balanceres. Paa den inderste Flade ere begge Stene forsynede med eens og regelmæssige Furer QBillingen), hvis Bestemmelse er at skære Kornene over, at male enten det Indvendige alene eller tillige Skallen til Meel og fore den malede Sæd ud til Periferien med den rigtige Hastighed. Med Hensyn til saavcl Straalernes og Intervallernes Brede, som Straalernes Dybde paa ethvert Sted og deres Form i begge Projektioner, hersker der, hvad Mølle- stene af Sandsteen og Lava angaaer, de forskelligste Anskuelser og følges mange forskjellige Regler. Ved Straalernes Form er det Hovedsagen, at man i enhver Afstand fra Centrum faaer den rette Middelskæringsvinkel for Löberens og Liggerens Straaler. Folgende simple Regel er en af de bedste og ikke væsenligt af- vigende fra det Almindelige: Stenens Periferi deles i 18—24 Afdelinger; Hovedstraalen i enhver Afdeling slaaes, med en Radius liig Stenens, om et Punkt i Stenens Periferi, og Bi- slraalerne, der blive stedse kortere, concentrisk dermed. Enhver Straale gjöres overalt | Tomme bred og | Tomme dyb, med lodrette Sidevægge, ethvert Interval ligeledes j Tomme bred. Der bliver saaledes 12—16 Straaler i enhver Afdeling paa en slor Steen, og den vil komme til at see ud omtrent som Fig. 214; de punkterede Linier vise Krydsningen med den anden Steens Hovedstraalcr, naar denne indtager sin Stilling. Fig. 215 viser den ved franske Mollestene almindelige Billing. Der er ß__12 Afdelinger med retliniede Straaler af triangulair lonn (Fig. 216), ä Tommes Brede og med brede Intervaller, der parallelt med Straalefne ere forsynede med fine Riller i 1 Linies Afstand. I Löberen er der desuden altid nogle meget dybe, skraae Fordybninger ved Öjet (Slughullerne), for at bringe Sæden lettere ud imellem Stenene. De enkelte Moller foretage Malingen, især af sigtet Hvede- nieel, efter meget forskjellige Planer, der dog dele sig i to Hovedgrupper: Naar Melet ikke skal taale nogen lang Opbevaring, bliver det gjerne tilvejebragt ved gjentagen Overmaling , helst med rhinske Stene. Hveden formales fugtig, for at Skallen kan staae sig; den skraaes ofte forsi, d. e. overklippes, med