Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RISENGRYN. HHÖDB AONIft'G.
159
maling. Disse aldeles rene Hvedegryn bruges dog nicest til at
male det allerfineste Flormeel af (farine de gruaux).
Risengryn, som faaes af den saakaldte Paddy, skulle blot
befries for en ydre lös Skal, der er riflet og stærkt kiselholdig
og derfor ru at föle paa, og for en indre, stærkt heftende,
næsten klæbrig Hinde. Efter en foreløbig Behandling i et Skum-
sold lader man Paddyen passere en Qværn med to rue, men
ubillede Stene, der holdes vidt fra hinanden. Ved Blæsning
fjerner man de Skaller, der i Qværnen ere trykkede af; men
da der ved den paafölgende Stampning behoves et vist Forhold
af Kjærner og Skaller for at rive Hinden af, og for at gjorc
Massen elastisk, tilsættes gjerne, efter Omstændighederne, igjen
endeel af Skallerne. Stampningen foretages i H Time i Sække
med Træstaiupere, der ere skoede med Jern; derved faaer man
en Blanding af hele Gryn, söndcrslaaede Gryn, Svinemeel (af
Hinder og Skaller), samt grovt knuuste Skaller. Ved Sigtning
og Blæsning skilles Grynene fra Affaldet; Grynene renses yder-
ligere og poleres ved Træqværne, der ere beslaaede med Lamme-
skind og fortinnet Jernblik, vexelviis i smaa Qvadrater; de store
og de smaa Gryn skilles fra hinanden ved gjentagne Sigtninger.
3. Brodbagning.
En væsenlig Betingelse for at faae godt Brod er at vælge
godt Meel: Det bor være Wrt — dog giver Meel af konstigt
tönet Sæd mindre velsmagende Brod, end andet godt Meel —
forholdsviis lyst, frit for Sand, have en frisk Lugt og en reen,
sodlig Smag. Störreisen af de enkelte Korn er mindre vigtig;
man foretrækker endog ganske fine Gryn for Meel til visse Slags
Brod. Til de fineste Brødsorter skal Melet være næsten krid-
hvidt med et guult, ikke graat eller blaat Skjær. Lugten, Smagen
og Farven træde stærkest frem, naar man ælter en Prove med
Vand til en Dej.
Melet bestaaer hovedsageligen af Stivelse, Planleliim, Sukker
og Træstof. Af Stivelse indeholder Melet gjerne imellem 50 og
75 pCt.; det gjör Brodel hvidt, let lörrende og let fordøjeligt.
Plantelimcn er den nieest nærende Deel af Melet; den tager
meget Vand og holder det stærkt, saa det i mange Henseender
er den vigtigste Bestanddeel. Melet af de bedste Slags Hvede