Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
BKQDBARM.XG, MELKT, DEJE.X.
(f. Ex. Odessa Hvede) kan indeholde 20—25 pCl.; almindelig-
viis indeholder det kun 10—20 pCt., Rugmeel 10—15 pCt. Inderst
i Kornene er Stivelsen mere reen, nærmere Skallen er den
indesluttet af mere Planleliim; derfor ere Meelsorter af Middel-
slags oftest mere nærende end de fineste. Sukkeret spiller især
en Rolle ved Dejens Gjæring; da fugtigt Meel gjerne er fattigt
paa Sukker og derfor hæver sig slet, kan man med Fordeel
sætte Sukker til det under Æltningen (Maltextrakt, Mæsk odl.).
Træstoffet af det malede Klid gjör Brödet sort, compakt, svært
at fordoje og tilböje’igt til snart at blive gammelt; det nærer
lidet eller slet ikke og suger ikke Vand af Betydenlied. Naar
Klid er nærende, saa er det maaskee ene det Meelstofs Skyld,
som det stedse indeholder noget af.
Det sletteste Meel (Papirsmeel, Slumpmeel odl.) er næsten
blot malet Klid, Skæg og Smuds, som heftede ved Kornet. Det
bruges, uden synderligt Hensyn til, om det er af Rug eller
Hvede, til Rugkix og simpelt Skibsbröd. Det »sigtede Rugmeel
til Rugbrod forsættes undertiden med simpelt Ilvedemcel, hvor-
ved Brödet faaer en mildere Smag, men snarere bliver gammelt.
Ellers holder man helst Melet af hver Kornsort for sig, men
blander ofte alt det Hvedemeel, som ikke er det allerfineste eller
det allersletteste, til de simple Slags Hvedebrod, medens Flor-
melet anvendes til de finere Slags. At Dejen til næsten alt
Ilvedebrod hos os æltes i Mælk, og at der til Kryderbröd endnu
sættes, efter Omstændighederne, Sukker, Smør, Æg, Mandler,
Rosiner, Kryderier osv., er bekjendt.
Ved at lægge Dejen, maa man sorge for en ret omhyggelig
Blanding af alle Ingredienser. Den af andre Grunde nödvendige
Henstand af Dejen bidrager Sit til, at Vandet overalt gjenneni-
trænger Melet, men desuagtet er en omhyggelig Æltning en
væsenlig Betingelse for at faae godt Brod; uden det bliver Gjæ-
ringen ikke eens overalt, og Brödet kommer til at indeholde
raae Dele. Æltningen foretages i Reglen med Hænderne under
temmelig forskjellige Bevægelser, der snart gaae ud paa
blande Melet og Vandet (eller Mælken), snart paa al udtvære
de smaa Klumper, snart paa at blande ældre Dej med ny og
indblande Luft i begge. Naar man sigter Melet ned i Dejtruget,
undgaaer man lettest Meelklumper. Meget stiv Dej, som til
Rugbrod eller Skibskix, er vanskelig at ælte i større Masser
med Hænderne; man bruger da ofte Fodderne eller Æltemaskiner.