Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
127 maaleren, men dette medtager en Tid af 12 til 24 Timer. Denne Flydevcegtsprove giver os derfor ingen Garanti for Mælkens God- hed, den duer ikke, og det ikke alene af den anførte Grund, men ogsaa af flere. Mælkehandleren kan nemlig fortynde Mælken med Vand, faa den altsaa bliver lettere, end den stulde være, men sam- tidigt kan han ogsaa tilsætte Stoffer, som gjsr den sværere igjen, nemlig Stivelse, Meel, Dextrin og Oblat. Disse Stoffer tilsættes enten i fast Fornl til Mælken, eller man koger bcm forst med lidt Vand. Man fortæller endog, at man stal have fundet Mælkehand- lere, som stummede Floden af Mælken, fortyndede den med Vand, og for nu at staffe en Art Flode paa den igjen, udblødte de Papir og Oblat i Vand og lidt Flode, og kom saa denne Blanding i Mælken. Meget ofte sættes lidt tvekulsuur Natron til Mælken, for at forhindre den i at blive snur, idet Natronet binder den Mælkesyre, som danner sig. Alle disse Stoffer kunne naturligviis let opdages ad chemist Bei, men med Flydevægten kunne vi ikke paavise deres Tilstedeværelse. Man har derpaa Udfundet et andet Apparat, den saakaldte opliste Mcrlkeprover. Man har flere af dem, en, som bruges i Tydstland, skyldes Professor Vogel, som er Læge ved Bornehospitalet i München; t Frankrig bruges en anden, som er opfunden af Donne. Jeg stal nu soge at forklare Principet for den opliste Mælkeprover saa simpelt som muligt. Kommer man god Mælk i et Glas med flade Vægge, der ikke ere i en altfor stor Afstand fra hinanden, saa kan man, naar man forsoger at see igjennem Mælken, ikke see Flammen af et Lys, som er stillet i en passende Afstand; kommer man mi reent Vand i Glasset, istedetfor Mælk, saa kan man naturligviis see Flammen, men, drypper man forsigtigt Mælk til Vandet, saa indtræder der et Punkt, hvor Flammen for- svinder, hvor man ikke længere kan see Lyskeglcn; man mærker sig den Qvantitet god, Uforfalsket Mælk, som man har maattet bruge for at faae Flammen til at forsvinde, og gjentager nu Forsøget med Mælk, som man forsætlig har forfalsket med 10, 20, 30 osv. Pro- cent Vand, og finder naturligviis, at man behøver langt mere af den forfalskede Mælk for at faae Flammen til at forsvinde, end af den rene. Efter den Tabel af Talstørrelser, som man finder paa denne Maade, skulde man altsaa kunne paavise Forfalskningen. Brnger man mere af en mistænkt Mælk, for at faae Flammen til at for- svinde, end man engang har fundet, at der var nødvendigt nf ben rene, uforfalskede Mælk, saa skulde denne Mælk være forfalsket, og h