Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
maaleren, men dette medtager en Tid af 12 til 24 Timer. Denne
Flydevcegtsprove giver os derfor ingen Garanti for Mælkens God-
hed, den duer ikke, og det ikke alene af den anførte Grund, men
ogsaa af flere. Mælkehandleren kan nemlig fortynde Mælken med
Vand, faa den altsaa bliver lettere, end den stulde være, men sam-
tidigt kan han ogsaa tilsætte Stoffer, som gjsr den sværere igjen,
nemlig Stivelse, Meel, Dextrin og Oblat. Disse Stoffer tilsættes
enten i fast Fornl til Mælken, eller man koger bcm forst med lidt
Vand. Man fortæller endog, at man stal have fundet Mælkehand-
lere, som stummede Floden af Mælken, fortyndede den med Vand,
og for nu at staffe en Art Flode paa den igjen, udblødte de Papir
og Oblat i Vand og lidt Flode, og kom saa denne Blanding i
Mælken. Meget ofte sættes lidt tvekulsuur Natron til Mælken, for
at forhindre den i at blive snur, idet Natronet binder den Mælkesyre,
som danner sig. Alle disse Stoffer kunne naturligviis let opdages
ad chemist Bei, men med Flydevægten kunne vi ikke paavise deres
Tilstedeværelse. Man har derpaa Udfundet et andet Apparat, den
saakaldte opliste Mcrlkeprover. Man har flere af dem, en, som
bruges i Tydstland, skyldes Professor Vogel, som er Læge ved
Bornehospitalet i München; t Frankrig bruges en anden, som er
opfunden af Donne. Jeg stal nu soge at forklare Principet for den
opliste Mælkeprover saa simpelt som muligt. Kommer man god
Mælk i et Glas med flade Vægge, der ikke ere i en altfor stor Afstand
fra hinanden, saa kan man, naar man forsoger at see igjennem
Mælken, ikke see Flammen af et Lys, som er stillet i en passende
Afstand; kommer man mi reent Vand i Glasset, istedetfor Mælk, saa
kan man naturligviis see Flammen, men, drypper man forsigtigt
Mælk til Vandet, saa indtræder der et Punkt, hvor Flammen for-
svinder, hvor man ikke længere kan see Lyskeglcn; man mærker sig
den Qvantitet god, Uforfalsket Mælk, som man har maattet bruge
for at faae Flammen til at forsvinde, og gjentager nu Forsøget med
Mælk, som man forsætlig har forfalsket med 10, 20, 30 osv. Pro-
cent Vand, og finder naturligviis, at man behøver langt mere af den
forfalskede Mælk for at faae Flammen til at forsvinde, end af den
rene. Efter den Tabel af Talstørrelser, som man finder paa denne
Maade, skulde man altsaa kunne paavise Forfalskningen. Brnger
man mere af en mistænkt Mælk, for at faae Flammen til at for-
svinde, end man engang har fundet, at der var nødvendigt nf ben
rene, uforfalskede Mælk, saa skulde denne Mælk være forfalsket, og
h