Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

128 man behover blot at see ester i Tabellen, for at finde det Procent- antal Vand, som den forbrugte Mængde Mælk svarer til. Men, denne Methode duer heller ikke, man kan i det Hele charakterisere begge disse Prover, Flydevægtsproven og den opliste Prove, som Magelighedsprover, enhver Videnstabsmand, enhver Sagkyndig seer strax, at begge disse Methoder ikke yde nogen Garanti for, at vi sikkert kunne paavise en stedfunden Mælkeforfalskning. Det er kun under den Forudsætning, at Mælken alene er bleven forfalsket med Vand, og det i en anseelig Qvantitet, at vi tilnærmelsesviis ved disse Prover kunne paavise Forfalskningen. Kommer Mælkehandleren Meet, Stivelse eller lidt vandreven Kridt i Mælken, faa glipper den optiske Prove for os; desuden ligge de Talstørrelser, som angive de Qvuntiteter uforfalsket Mælk og forfalsket Mælk, som ere nødvendige for at faae Flammen til at forsvinde, saa nær ved hverandre, at Methoden allerede derved bliver meget usikker. Har man da ingen sikkre Methoder til at nndersoge Mælken? — Jo man har! Og netop derfor kaldte jeg de her tinførte for Magelighedsprover, fordi ben sikkre Methode, som man har, fordrer lidt Tid, Omhyggelighed i Udførelsen, og et grundigt Kjendskab til Forholdene; den opliste og Flydevægtsproven har man meent, nt kunne betroe og lade udfore af almindelige, udannede, underordnede Politiembedsmænd, hvorimod den sikkre Methode, som ene giver tilforladelige Resultater, kun kan udfores af Chemikere. Denne sikkre Methode er nemlig ben chemiske Analyse; vi maae undersøge Mælken paa alle dens Bestanddele, ad- skille disse fra hverandre, og veie hver især. Der blev i sin Tid i Frankrig paa Regjeringens Foranstaltning uedsat en Kommission nf dygtige Chemikere og sagkyndige Folk, for at angive en sikker Methode til at paavise Mælkens Forfalskning. Denne Kommission gjorde Forsøg med alle hidtil anvendte Instru- menter, Flydevægte, optiske Apparater, o. s. v., og den kom til det ResUltat, at intet uf disse Apparater duede. Den eneste Methode, Kommissionen kunde anerkjende, var den chemiske Analyse. Man for- skaffede sig derfor en Udmærket god Mælk, som Kommissionen for^ vissede sig om var bleven malket af en sund og velnæret Ko, og denne Mælk blev analyseret. Man havde altsaa nu Sammensæt- ningen af en rigtig god Mælk, og man kunde altsaa forlange, at Mælk i Almindelighed skulde have en lignende Sammensætuing, inde- holde ligesaa meget Smor, Mælkesukker, Ostestof, phosphorsure Sulte og Bund. Men hvis man vilde opstille denne Fordring, og derefter