Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
147 byrde Kassen i en saadan Grad, at den vil faae Underballance. At flippe disse Gamle og Uhelbredelige ganske, vilde imidlertid være for Haardt. Derfor mener jeg, at man bør ved Siden af Syge- kassen have en Hjælpekasse, hvis Indtægter væsentligst bestaae af en Deel af Sygekassens Overskud, og hvoraf disse Medlemmer kunne faae en Hjælp efter denne Kasses Status. Naar Fordringerne saa- ledes nedsættes, og naar man deler Medlemmerne efter deres Alder i 3 Klasser: dem Under 30 Aar, dem imellem 30 og 40 Aar og dem imellem 40 og 45 Aar, vil en Sygehjælp af 2 Rdlr. Ugentlig kunne gives for et Ugebidrag af 4 Sk. for 1ste, 5 Sk. for 2den og 6 Sk. for 3die Klasse. Fordobbles Ugebidraget, kan der gives 4 Rdlr. om Ugen i Sygehjælp. Reglen bliver: 1ste Klasse faner 3 Mk. om Ugen for hver Skilling i Kontingent, 2den Klasse 2 Mk. 6 Sk. og 3die Klasse 2 Mk. Hoiere Hjælp tør man neppe love, fkjondt flere Foreninger i vort Land love Mere. 3) Smaae Begravelses- og Understottelseskasser ere Hazardspil, naar de love bestemt Hjælp. Medens Sygelighedsbereg- ningerne antages at holde Stik ved et Antal af 100, er det med Dodelighedsberegninger fim Tilfældet med et meget stort Antal In- divider. Jeg mener derfor, at de helst bør omfatte hele Landet og glædede mig over det i sidste Rigsdagssamling forelagte Lovudkast, som jo imidlertid endnn ikke er blevet til Lov. Vil man endelig have smaae lokale Kasser, bør der ikke loves noget Bestemt. Begravelseshjælp kan da vist bedst ydes paa den Maade, at hvert Medlem ved Dødsfald betaler et Bidrag, f. Ep. 1 Mk. Sporgsmaalet om Alderdomsunderstottelsesforeninger kan jeg ikke magte. Der er gjort forftjellige Forflag; af dem alle synes det mig at fremguae, at de ikke med det Bidrag af 1 eller 2 Rdlr. om Aaret, som kan ventes, uden fremmed Hjælp knnne sikkre Medlem- merne en nogenlnnde antagelig Understøttelse. Der er jo imidlertid Intet i Veien for, at Foreningerne kunne modtage, hvad Medlem- merne kunne anvende derpaa, gjore disse Bidrag frugtbringende paa bedste Maade, træde i Forbindelse med Livrenteanstalten eller „Bi- kuben" og faa Udbetale Udbyttet i Forhold til, hvormeget og hvor- længe de have bidraget. Kan man faae Noget tilovers fra Syge- kassen og Hjælpekassen, faae Bidrag fra æresmedlemmer eller andre Gaver, saa kun Udbyttet jo blive storre. Sluttelig skal jeg tillade mig at fremsætte disse Sporgsmaal: 10*