Profilalbum
Beregninger Over Bæreevnen Af Bjælker, Aase, Søjler, Forsmstaal, Skinner, Bølgeplader m.m.

CHR. C. RAHR & CO. KØBENHAVN De vigtigste Jernsorter. Overensstemmende med de af Dansk Ingeniørforening vedtagne Benævnelser. Jern er Fællesbetegnelse for Metal, hvori Jern (ferrum) udgør den langt overvejende Del. I. Raajern: Det i Barrer forekommende Jern, bestemt til Om- smeltning. II. Støbejern: Jern, som fremkommer ved Udstøbning af smeltet . Raajern. Sker Udstøbningen i Jernforme, faas Haardstøbegods. III. Hammerbart Støbegods (Blødstøbegods): Genstande af Støbe- jern, som ved Afkulning efter Støbningen er bleven sejgt. IV. Smedeligt Jern omfatter Svejsejern og Staal. 1. Svejsejern eller Puddeljern: Smedeligt Jern, fremstillet ved Pudling og Sammensvejsning af de udvundne Lupper. 2. Staal: Smedeligt Jern, fremstillet i flydende Form (Bessemer, Thomas, Siemens-Martin), samt hærdelige Sorter, fremstillede ved Pudling: a. Blødt Staal (Flusjern): Staal, som ikke eller næsten ikke lader sig hærde. b. Haardt Staal (Flusstaal): Staal, som lader sig hærde. c. Digelstaal: Fine Staalsorter, fremstillede ved Smeltning af Raamaterialet i Digler. d. Puddefstaal: Fine Staalsorter, fremstillede ved Pudling (Cementstaal, Saksestaal o. fl.). V. Staalstøbegods: Genstande, støbte af Staal. Oversigt over Staals Brudgrænse, Forlængelse og Anvendelse. Brudgrænse pr. mm 2 Forlængelse paa 200 mm Anvendes især til 32-40 kg mindst 25 % Hesteskojern, Kedelplader, Kedelrør, Traad, Nitter. 36-45 „ „ 20% Stangjern, Vinkeljern, Bjælker, Sveller, Skibsplader. 40—60 „ „ 15% Aksler, Hjulringe, Skinner, Fjedre, Maskindele. 55-70„ „ 10% Skinner, Aksler, Spader, Grebe, Hamre, Plovskær. 65—85 „ , 5% Sporvognsskinner, Hjulbandager, Fjedre, Kold- mejsler, File, Bor, Knive. 80—100„ Værktøj, Projektiler. 90