Danmark som Industriland
Foredrag holdt den 23. marts 1912 i Industriforeningen i København

9 som er beskæftiget ved Industri og Haand værk. Her ser vi en lignende stærk Tilvækst som for den samlede Befolkning, og sammenligner vi Tallet for 1812: 105,000 Mennesker, med Tallet for 1950: ca. 1,700,000, finder vi, at Tallet i denne Periode er 16-doblet. Medens Kur- ven for Befolkningstilvæksten efter al Sandsynlighed viser et noget for højt Tal for 1950, er der flere Grunde, der taler for, at det beregnede Tal for de ved Industri og Haandværk i 1950 beskæftigede Mennesker snarere viser et for lavt Tal. Men selv ved denne Beregning vil Tilvæksten fra 1912 til 1950 være ca. 800,000 Men- nesker. Dette vil altsaa sige, at der for Danmark fore- ligger den Opgave i Løbet af en Menneskealder at skaffe Beskæftigelse i Industri og Haandværk, som kan ernære en ny Befolkning paa 800,000 Mennesker. Man kan jo blive lidt ængstelig ved et saadant Tal og spørge: Vil denne Opgave kunne løses? Thi hvad vil der ske, hvis dette ikke lykkes? Vi kan ikke forvente, at Landbruget eller de andre Erhverv vil være i Stand til at beskæftige en væsentlig større Del af Befolknin- gen end den, som efter disse Erhvervs egen naturlige Tilvækst tilkommer dem; Valget vil da altsaa staa mel- lem Udvandring eller voksende Fattigdom. I 1885 opgjorde Falbe-Hansen Nationalformuen til 672 å 7 Milliarder for en Befolkning af 2,076,000 Men- nesker eller, hvis den lavere Grænse tages, en Gennem- snitsformue pr. Individ af Kr. 3130. I 1900 opgjorde Skattekommissionen Nationalformuen til 7 å 7x/2 Mil- liarder for en Befolkning af 2,432,000 Mennesker eller (ligeledes for den lavere Grænse) Kr. 2880 pr. Individ. Her er tilsyneladende en Tilbagegang, men da de to Opgørelser ikke er foretagne nøjagtig paa samme Maade, er en umiddelbar Jævnføring ikke mulig. Lad os derfor regne med Middeltallet Kr. 3000. Forudsat at Pengene beholder den samme Købeværdi, og at alt