Danmark som Industriland
Foredrag holdt den 23. marts 1912 i Industriforeningen i København

10 iøvrigt er lige, skal vi for ikke at gaa tilbage i Velstand, men blot bevare det nuværende Niveau, forøge vor Na- tionalformue fra nu af til 1950 med -4350 Millioner Kroner, hvis vi blot regner med en Befolkning af 41/4 Million i 1950 eller med 115 Millioner Kroner aarlig. Man kunde være tilbøjelig til at tro, at der snarere vil behøves større Kapitaler, thi den forgrenede og udvik- lede Industri, som skal tillade at beskæftige alle disse Mennesker, kræver jo maaske en større Kapital til Ma- skiner og andet, end der gennemsnitlig nu ejes af Be- folkningen under ét med dens Landbrug, litterære Er- hverv etc_____Alle disse Tal synes at vise med til- strækkelig Klarhed, at Spørgsmaalet om en Udvikling af vore industrielle Erhverv i stedse højere Grad vil trænge sig i Forgrunden. Det fremgaar jo alt af Diagrammet, at paa et saa nært Tidspunkt som 1925, om kun 13 Aar, vil Industri og Haandværk beskæftige lige saa mange Mennesker her i Landet som Landbruget, og efter 1925 vil Industri og Haandværk have Overtaget. Det siges ofte og med stor Styrke, at Landbruget er vort Hovederhverv, og at derfor alle andre Interesser maa vige for det. Foreløbig er Landbruget ganske vist Hovederhvervet, men rigtignok kun forsaavidt man ved Landets Hovederhverv forstaar dets største Erhverv. Hvis man derimod gaar saa vidt at tro, som mange gør, at Landbruget bærer alle andre Erhverv, og naar man derfor reducerer alle andre Erhverv til en Art Snyltere paa Landbruget, som lever paa dettes Bekost- ning, gør man sig skyldig i en meget grundig Fejl- tagelse. En Omstændighed, som paavirker Opfattelsen i for- kert Retning, er den stadige Beskæftigelse med vort Udførselsoverskud. Paa dette Omraade arbejder Land- bruget med meget store Tal, Industri og Haandværk