Danmark som Industriland
Foredrag holdt den 23. marts 1912 i Industriforeningen i København

23 delig Opfattelse, som historisk er ret vel begrundet, at den industrielle Udvikling knytter sig til Tilstedevæ- relsen af mineralske Værdier i Jordbunden. Det er Kullejerne og Jernmalmene, som man her tænker paa i første Linie. Helt rigtigt er dette jo dog ikke, thi Vand- kraften som Kraftkilde har jo ogsaa haft sin store Be- tydning, ikke alene for Englands industrielle Udvik- ling, men ikke mindst for Udviklingen af den svejtsiske Industri, idet Svejts jo hverken har Kul eller andre Mineralier og ligger yderst ugunstigt for Tilførsel af dem. Paa samme Maade er Vandkraften i vore Dage en mægtig Faktor baade paa den skandinaviske Halvø og i Alpelandene. Men det er givet, at mineralske Vær- dier i Jordbunden er en meget vigtig Værdifaktor. Nu har Danmark jo hverken Kul, Petroleum, Malme eller Kalisalte o. s. v. At det vilde være af stor Værdi for os. om vi kunde finde saadanne Stoffer i vor Jordbund, er rigtigt, men det er dog en Misforstaaelse at bygge Indu- striens Eksistensbetingelser alene paa Tilstedeværelsen af disse Stoffer i selve Landet. Den tyske og engelske Jernindustri tager i voksende Grad deres Malme fra Sverige og Spanien, for Tysklands Vedkommende ogsaa fra Frankrig; den engelske Bomuldsindustri faar sin Bomuld fra Indien, Ægypten og Amerika, og omvendt er der hverken i Ægypten eller Indien opstaaet nogen stor Bomuldsindustri, ej heller i Sverige en til Malm- produktionen svarende Jernproduktion, lige saa lidt som Chile selv formaar at oparbejde sine Kobber- malme. Et andet Eksempel: Den mægtige tyske Tjære- farveindustri, hvis aarlige Produktionsværdi anslaas til 450 Millioner Kroner, bygger sin Virksomhed paa Tjære og Svovlsyre som de vigtigste Materialer. Men Svovl- syren fremstilles af udenlandsk, især spansk, Svovlkis. Ja, vil man sige — alt dette beror paa Kullene, Indu- strien har hjemme i Kuldistrikterne og maaske i Vand-