Danmark som Industriland
Foredrag holdt den 23. marts 1912 i Industriforeningen i København
Forfatter: Alex Foss
År: 1912
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær) København
Sider: 38
UDK: 338(489) Fos
DOI: 10.48563/dtu-0000153
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
..r:
— ■ .- Y-',-. - - ■■ • • ; . ■•—--------—,^r,-----■-----------------*---
32
delsstand sin væsentlige Del deri, men det afgørende
Moment er dog den mægtige Udvikling af den tyske
Teknik, bygget paa et grundigt Studium af Naturvi-
denskaberne. Jeg har henledt Opmærksomheden paa
den store tyske Tjærefarveindustri, som er bygget alene
paa de af Tusinder af Kemikere udførte Undersøgelser.
Et andet Eksempel er den tyske elektriske Maskin-
industri; det er de tyske Elektroingeniører, der bærer
denne, ikke de tyske Købmænd.
Og netop fordi vi har de mange Vanskeligheder at
overvinde, er det af største Betydning, at vor Industri
i teknisk Henseende er i allerførste Linie. En nærmere
Betragtning vil ogsaa vise, at saa at sige alle de danske
Industrivirksomheder, som trives, i teknisk Henseende
staar i første Række, ja endog ofte er førende. Hvad
det betyder at staa i første Række, er jo i disse Dage
blevet alle klart ved »Selandia«.
Vor industrielle Fremtid vil derfor afhænge af de
første Rangs Teknikere, som vi uddanner.
Danmark indtager paa den tekniske Undervisnings
Omraade et smukt Standpunkt. Vi har et stort Antal
tekniske Skoler — takket være Haandværkerstandens
Initiativ og Interesse —, og vi har en af de ældste
tekniske Højskoler i Europa, den polytekniske Lære-
anstalt, oprettet i 1829. Antallet af Ingeniører, der ud-
gaar fra denne, er i Forhold til Befolkningens Størrelse
meget stort, større end f. Eks. i Tyskland.
Der kan mod vor tekniske Undervisning i Alminde-
lighed vistnok siges, at Grundlaget er godt, men at Re-
sultatet med Henblik paa Landets Erhverv sikkert maa
kunne blive bedre. I alle Spørgsmaal om teknisk Under-
visning er Hovedvanskeligheden at dele paa rette Maade
mellem Grundlærdommen og dens praktiske Anven-
delse. Er Grundlærdommen svag, bliver det tyndt med
dens Anvendelse. Men da vor tekniske Undervisning