Lastverteilende Querverbände

RESUMÉ AF AFHANDLINGEN VED Projekteringen af de fleste Hus- eller Biobygningskonstruktio- ner har man at gøre med et Bjælkenæt, der spiller en vigtig Rolle for Konstruktionen, idet det fordeler Belastningen udover denne; For- maalet med de nævnte Bygværker er netop at optage dette Næt af hinanden krydsende Bjælker, det være sig i Form af en Etageadskillelse eller af en Brobanekonstruktion. Belastningen ledes gennem Drager- nættel over i den bærende Hovedkonstruktion (f. Ex. Hoveddragerne for en Bro), og for denne er det derfor af afgørende Betydning, hvorledes det direkte belastede Dragernæt optager og fordeler Belastningen videre. Ved nogle andre Konstruktioner, særlig ved Jærnkonstruktioner i Vand- bygningen (Dokporte, store Stigbord ni. in.) bestaar de bærende Dele udelukkende af et saadant Næt af hinanden krydsende Bjælker, og Kon- struktionens Beregning er derfor kun mulig ved tilstrækkeligt Kendskab til. hvorledes Belastningen fordeles over de enkelte Dragere. Det samme gælder ved visse Brotyper. Et Dragernæt bestaaende al flere hinanden krydsende Længde- og Tværdragere er i Besiddelse af en stor Fordelingsevne overfor lokale Belastninger; saaledes vil en Enkeltkraft ikke blot af den direkte be- lastede Bjælke overføres til Understøtningen, men alle Nættets Bjælker vil deltage i Kraftoverførelsen. Hvis eet Punkt af Nættet bøjer sig ned. maa alle Nættets Punkter ligeledes bøje sig niere eller mindre ned, og en Enkeltkraft vil altsaa afgive Reaktioner i alle Nættets Understøtnings- punkter. For at kunne gennemføre en korrekt Beregning af en Kon- struktion (f. Ex. Hoveddrager), der belastes gennem et saadant Drager- næt, er det nødvendigt at kende Nættets Reaktioner paa Hoveddrageren. I Praksis er man dog næsten altid bleven staaende ved den simpleste Beregning, idet man har set ganske bort fra Belastningens Fordeling: den direkte belastede Længdedrager afgiver som simpelt understøttet Bjælke sine Reaktioner til de to nærmeste Tværdragere, og disse under- støttes atter af de to nærmeste Hoveddragere; alle andre (Længde-, Tvær- eller Hoved-) Dragere opfattes som værende spændingsløse. En saadan Beregningsmaade er simpel, og dens Anvendelse er derfor let forklarlig; den giver dog i mange Tilfælde et betydeligt Overskud af