Lastverteilende Querverbände

2 Sikkerhed, man havde med andre Ord kunnet opnaa den ønskede Sik- kerhed med mindre Dimensioner af Dragerne, eventuelt kunde ogsaa Konstruktionshøjden være reduceret. De fleste Konstruktioner, der bærer et fordelende Dragernæt, er altsaa i Besiddelse af en Sikkerheds- Reserve, hvis Størrelse foruden af Nættet ogsaa afhænger af, hvorledes den ydre Belastning er givet: er Belastningen fordelt over hele Drager- nættet, vil Reserven kun være lille, ved store Enkeltkræfter derimod kan den være meget betydelig. Et Dragernæt er i høj Grad statisk ubestemt; Dragernes Forbindelser i Krydningspunkterne (Knuderne) bevirker, at en Nedbøjning eller Vinkeldrejning meddeler sig til alle andre Dragere, idet Knuderne over- fører Kræfter og Momenter; den konstruktive Udformning af Knuderne vi! derfor kunne faa Indflydelse paa Nættets Fordelingsevne. Ved alle Anvendelser kan man forudsætte, at Forbindelsen er i Stand til at for- ene de to krydsende Dragere saaledes, at de i Knuderne har nøjagtig samme Nedbøjning; derimod er en Momentoverførelse ira en Drager til en anden (ved Vridning af den sidstnævnte) ikke altid sikret; da des- uden denne Vridning har langt mindre Indflydelse paa Fordelingen end Nedbøjningen, kan man se bort fra Vridningen, naar da ikke Bereg- ningen skal gennemføres med allerstørste Nøjagtighed. Den af et Dragernæt bevirkede Fordeling af Belastningen er — med en enkelt Undtagelse (Zschetsche) — kun blevet behandlet i de seneste Aar af forskellige Forfattere (Kontinuerlige Dragere paa elastisk efter- givelige Understøtninger og lignende Undersøgelser). Desuden er der gennemført nogle Belastningsprøver, der bl. a. ogsaa har givet nogen Oplysning om Fordelingen. Bleich-Melan har i 1927 (i »Die gewöhnlichen und partiellen Diffe- renzengleichungen der Baustatik«) givet en Undersøgelse af Opløsningen af det System af Ligninger, hvorpaa Beregningen af et Dragernæt beror; Og i 1928 har Genntner (i »Der Eisenbetonträgerrost«) udviklet en nøj- agtig og derefter en tilnærmet Beregning af et saadant Dragernæt. De to sidste Arbejder adskiller sig fra alle tidligere derved, at man som de statisk ubestemmelige Størrelser indfører Deformationerne af Knuderne; først herigennem bliver Beregningerne praktisk gennemførlige. Ikke desto mindre bringer de nævnte Forfattere et saa betydeligt matematisk Apparat til Anvendelse, at man kun i faa Tilfælde kunde tænke sig at benytte Fremgangsmaaden; hertil kommer, at man ikke opnaar noget Overblik over Hovedlinierne i Belastningens Fordeling, saaledes som det i Praksis vilde være ønskeligt. Man har ved et Par Broer (Friedensbrücke i Wien, Murgbrücke bei Gernsbach) udnyttet Fordelingen af Belastningen til at reducere Dimen- sionerne af Dragerne, og ved Husbygning kan man ofte drage Fordel deraf.