Lastverteilende Querverbände

3 Det foreliggende Problem hiev af Forfatteren taget op i 1925 efter Tilskyndelse fra en praktisk Opgave (Dokport i Genua, udført af A. G. Conrad Zschokke, Döttingen, Schweiz). Ved Studiet af den eksi- sterende Litteratur fik jeg straks det Indtryk, at det vilde være ret haab- lost at naa til en overkommelig Beregning ved den almindelig anvendte Kraftmetode; efter tidligere at have arbejdet med Deformationsmetoden var det mig da nærliggende at forsøge, om ikke denne Metode kunde føre til en simpel og overskuelig Behandling. Efter i 1925—26 at have udarbejdet det væsentlige af Afhandlingen, maatte jeg imidlertid paa Grun.d af praktisk Arbejde lægge den til Side, og først i 1929 kunde den endelig afsluttes. Afhandlingen forsøger at opstille en nøjagtig Beregning af et vil- kaarligt Dragernæt; Metoden tillader endvidere at regne mindre nøj- agtigt eller — om ønskes —r at faa et Begreb om Fordelingen ved ganske raa Tilnærmelser, saaledes som man ved første Projektering kan have Brug for. Der søges opnaaet et praktisk Overblik over Spørgsmaalet. Beregningen gennemføres ved Deformationsmetoden, idet man som Overtallige vælger Nedbøjningerne i alle Knuderne; de før omtalte M-idende Momenter ses der bort fra. Hovedsystemet (alle Overtallige — Oj er meget mere statisk ubestemt end det givne Dragernæt, hvad der dog her maa anses for en Fordel, da derved hver Bjælke i Hoved- systemet bliver ganske uafhængig af næsten alle andre Bjælker i Nættet. Derfor bliver Opstillingen af Elasticitetsligningerne yderst simpel; hvis Faglængder og Inertimoinenter er konstante indenfor hver Bjælke, kan Ligningerne direkte opskrives med Koefficienter, der er beregnede een- gang for alle, og som er angivne i Tabeller, der gælder for alle Fag- antal fra 0 til uendelig. Eventuelle Indspændinger eller Mellemunder- støtninger kan der meget simpelt tages Hensyn til. Hvis Nættet har Dragere i begge Retninger, vil Ligningernes Opløs- ning, trods de Symmetrier, Ligningerne indeholder, blive et ret betyde- ligt Arbejde. I Afhandlingen har man ikke beskæftiget sig med, hvor- ledes Opløsningen eventuelt kunde simplificeres, men man er gaaet den Vej al opstille en successiv Beregningsmetode, som tillader meget hurtigt at komme til tilnærmelsesvis rigtige Løsninger uden at opstille det fuld- stændige Ligningssystem. Ved den successive Metode deles Beregningen i flere Trin; ofte kan man med tilstrækkelig Nøjagtighed blive staaende a ed første eller andet Trin, hvorved Regnearbejdet reduceres meget betydeligt. Denne successive Beregning er ikke lige godt anvendelig ved alle Dragernæt, men det angives, indenfor hvilke Grænser den kan anvendes. Afhandlingens theoretiske Del (Kap. 1—10) indeholder først den al- mindelige Theori, der gælder for saadanne Dragernæt. Man gaar ud fra et vilkaarligt Næt (se Fig. 2 Side 18) og indfører Nedbøjningerne »