Lastverteilende Querverbände

 licienterne sig nemlig til bestemte Grænseværdier, nemlig til de, der gælder i en Bjælke med uendelig mange Fag. Som før nævnt gaas der ikke nærmere ind paa Spørgsmaalet om Opløsningen af Z-Ligningerne; i Kap. 4 gives der gennem Ligningernes Matrix et Overblik over denne Opgave. I Kap. 5 gennemgaas et Tal- cksempel, hvori Ligningernes Opløsning gennemføres paa 3 Maader, idet inan saaledes viser Udnyttelsen af nogle simple Kunstgreb, som Lig- ningernes Symmetri-Egenskaber tillader, et af disse er den praktiske »Belastungs-Umordnungs-Verfahren« (André). Imidlertid vil, som sagt, Beregningen ofte vise sig at blive ret kom- pliceret, hvis Dragernættet har mange Bjælker paa hver Led. Man maa da gaa til den i Kap. 6 angivne successive Beregningsmetode. Denne gaar ud paa at dele Beregningerne i flere Trin, saaledes at man ved første Trin kun medtager de Tværdragere, der befinder sig lige under den ydre Belastning; er f. Ex. denne en Enkeltkraf't, medtager man kun een Tværbjælke; for det saaledes simplificerede System finder man let Nedbøjningerne, da disse kun er meget faatallige, og hermed har man straks Hovedlinierne i Belastningens Fordeling. Ved det næste Trin medtages flere Tværdragere, og Z-Ligningerne opskrives paany for dette nye System; i disse Ligninger indføres de ved første Trin fundne Ned- bøjninger som bekendte Størrelser, og Ligningerne bliver derved atter simple at løse; de eneste Ubekendte er de nye Tværdrageres Nedbøj- ninger. Saaledes gaar man frem, indtil man er naaet til at faa alle de givne Tværdragere med. Meget ofte kan man blive staaende ved første Trin, og hermed er Regningerne reduceret meget betydeligt. Det er vist ved et Taleksempel (med 3 Trin), hvorledes Beregningen stiller sig, og det er angivet, hvorledes man mest fordelagtigt former den. Ved det første Trin kan det sommetider være bekvemt at regne med en »ideel Tværdrager«, hvis Stivhed fastsættes saaledes, at den re- præsenterer de øvrige Tværbjælker, der foreløbig lades ude af Betragt- ning. Kapitel 7 angiver, hvorledes man gaar frem ved Bestemmelsen af Influensfladerne for et Dragernæt. Influensfladen for Nedbøjningen af en bestemt Knude (o: for den Overtallige) er lig Nedbøjningslinien for en Enkeltkraft 1 i Knuden; denne bestemmes ifølge det foregaaende særdeles let, idet den successive Beregning her egner sig udmærket. For Fuldstændigheds Skyld er i Kap. 8 angivet de Formler, der gælder, naar Tværdragerne er uendelig stive, og i Kap. 9 undersøges specielt det Til- fælde, hvor en Længdedrager understøttes af uendelig mange Tvær- dragere; man benytter her den analytiske Metode, der gaar ud fra, at Længdedragernes Belastning p er proportional med Tværdragernes Ned-